Alle vil komme ud at svømme. Uanset hvor godt et rul man måtte have, vil man før eller siden komme i en situation, hvor det ende, med en tur i vandet. Begynderen vil naturligvis komme i den slags situationer lidt oftere end eksperten. Entringer er noget, der skal læres lige fra starten af kajakkarrieren og løbende trænes, så man holder færdigheden ved lige til den dag, der bliver brug for det. Da havkajakker ofte befinder sig i væsentlig mere end svømmeafstand fra kysten, vil det i noget nær alle forhold være sikrest at blive ved sin kajak og IKKE forsøge at svømme til land – i hvert fald ikke uden at have kajakken med sig ind. Det betyder, at når man er faldet i vandet, vil det være ganske afgørende at kunne komme op i kajakken igen. Du vil som svømmer ikke blive ved kajakken med mindre du holder fast i den. Kajakken vil drive med vinden mens du vil drive med strømmen! dette er ikke nødvendigvis den samme vej og slet ikke med samme fart. Der skal ikke meget vind til før en kajak vil drive hurtigere end man kan svømme! særligt når man har kajaktøj og spraydæk på er svømmehastigheden voldsomt nedsat. En pagaj skal heller ikke drive ret langt væk fra dig, før den kan blive rigtig svær at finde igen. Derfor HOLD ALTID FAST I DIT UDSTYR når du kommer ud og svømme! | |
Når redderen kommer frem er det en stor fordel hvis du som svømmer sørger for at placere dig i bagenden af din kajak. På denne måde kan rederen lettere se hvor stævnen er, og dermed hvor man skal padle hen. Når redderen skal vende din kajak, vil du også kunne hjælpe ved at trykke bagenden ned i vandet, således at forenden løftes fri afvandet. Når du derefter skal op i kajakken igen, så vil der også være kortere vej. | |
Placerer du dig ved dit cockpit kan du ikke helt hjælpe redderen i samme omfang, som fra bagenden. til gengæld ligger du bedre til at komme hurtigt op i båden igen. Der kan også være situationer hvor redderen ikke kan vende kajakken alene, her vil en mulighed være at svømme op til redderens kajak og hjælpe derfra. Svømmerens kajak skal ligge mellem reder og svømmer, således at svømmeren kan støtte sig til redderens forende. | |
I mange kredse er det almindeligt at svømmeren placere sig hængende under stævnen af redderens kajak (som på billedet til højre). I langt de fleste situationer giver dette dog ingen mening og gør kun redningen langsommere og øger risikoen for at kommer til at give slip på kajak og/eller pagajen. Metoden kan give en lidt øget stabilitet af redderens kajak. Så hvis redderen har store problemer med balancen kan der være lidt stabilitet at hente. Nogle gange høres argumentet “at man bedre kan holde øje med svømmeren, når denne holder i stævnen”. I praksis holder dette argument dog ikke, da man allerede vil have vendt kajakken og kan påbegynde entringen når svømmeren er ved bagenden af sin kajak, inden svømmeren er kommet på plads i stævnen. |