Lige midt i Øresund ligger øen Ven.
Ven er afgjort et besøg værd enten som en lidt lang endagstur eller bedre med et overnatninger på Ven.
Kysten er meget varieret med høje skrænter mod syd.Ven i seig selv er afgjort et besøg værd, men for mange i havkajak vil det i lige så høj grad være krydset over Øresund der trækker.
  
Du kan komme til Ven via kajak flere veje.
Fra Danmark er det mest oplagt at krydse ved Rungsted. Et forholdsvis kort kryds på omkring 8-10 km.
Alternativt kan der padles ud fra København og via Middelgrunden og Trekroner ud til Ven her får man meget tur ude på åbent vand. Man vil dog padle parallelt med sejlrenderne det meste af turen, så du bliver ikke så stresset af skibene (og dem er der mange af i Øresund!).
Via Sverige er afstanden en del kortere, og herfra kan der krydses over en lang strækning fra Landskrona i syd og næsten op til Helsingborg i nord.