Bortset fra kajakken er pagajen/padlen nok det vigtigste udstyr. Her er der ligesom ved valget af kajak en lang række overvejelser der skal gøres for at få en pagaj der passer perfekt. Forhold omkring vægt, længde, skivning, bladfacon, skaft og stivhed, spiller ind på valget. Vægten, og i særdeleshed bladenes vægt, er det vigtigste parameter. Bare et par hundrede gram kan tydeligt mærkes efter et par timers padling. Bare forstil dig hvor mange padletag, du tager på en time, og gang så med hundrede gram. Der er meget energi at hente ved en let pagaj. Det betyder altså, jo lettere pagaj, jo bedre, forudsat at pagajen stadig er solid nok, til dit brug, og har et fleks der passer godt til dig. De letteste pagajer, i karbon, vejer ikke mere end godt 700 gram, de holder fint til almindelig padling, og har normalt et behageligt fleks (en smule ”fjedrende” uden at føles bløde og slatne), men man skal passe på med at lave redninger hvor man trække en lastet kajak op over pagajen – det er de ikke lavet til. De fleste pagajer vejer omkring et 1000 gram, hvilket give en styrke der betyder at man ikke skal være så forsigtig ved redninger og lignende. Der kan også bruges lidt billigere materialer, og stadig få et godt forhold mellem stivhed og fleks.
Længde
Hvor lang en pagaj, der vil passe dig bedst skal være, er meget individuelt og afhænger bl.a. af din teknik, din styrke, bladets størrelse samt bladets facon. Som tommelfingerregel kan man dog sige, at du skal kunne lægge fingrene om toppen, når du rækker armen i vejret plus minus omkring 10 cm. En kort pagaj med et stort blad kan sammenlignes med en lang pagaj med et lille blad med hensyn til, hvilke kræft der skal lægges i, og hvordan den er til støtte og vendinger. For at finde en god længde er en god tommelfingerregel at lægge hånden over bladet. Uden at skulle strække dig skal du kunne nå om bladet med fingrene. Typisk vælges pagajlængde på mellem 215 cm og 230 cm. Kortere end 200 cm er sjældent en fordel selv for små personer, da det giver mindre kraft til f.eks. styretag. Meget længere end 225 cm vil selv for store personer heller ikke fungerer, da de bliver meget tunge at padle med. Jeg er 184 cm og bruger pagajer til en stejl pagajføring på 215 til 220 cm.
Pagajer beregnet til en lav pagajføring vil med fordel kunne vælges 5-10 cm længere end en pagaj beregnet til en stejl pagajføring (ved samme bladareal).
Skivning
De fleste bruger pagajer, hvor bladene er vinklet i forhold til hinanden (dette kaldes skivet). Denne skivning stammer fra kapkajakker, hvor vindmodstanden kan spille en rolle. I havkajak er dette af ganske lille betydning, ligesom det i de fleste tilfælde vil være sidevind eller rygvind og ikke modvind, hvor det ekstra modstand kan være en gene. I sidevind vil skivningen derimod være en ulempe, da sidevind vil have mere at ”få fat i” ved en pagaj, der er skivet i forhold til en, der ikke er. I praksis vil man dog typisk blot have en lavere pagajføring hvis vinden giver problemer.
Tendensen går mod stadig mindre skivning. Hvor det tidligere var omkring 75 -80 grader, der var mest brugt, er det i dag omkring 45 grader eller mindre, der er mest almindeligt. Dette skyldes primært den meget mindre belastning en mindre skivning giver håndledne.
Hvordan bladene er vinklet i forhold til hinanden, kaldes for skivning. Pagajen her er skivet 45 grader.
