Når jeg ser tilbage på min egen tid som aktivt friluftsmenneske, kan jeg afgjort genkende ordsproget omkring udstyr kontra erfaring. Ikke blot fra mig selv, men også fra langt de fleste af dem, jeg har været på tur med i årenes løb.
Hvor jeg tidligere tog en masse ting med på tur, som muligvis ville være gode at have med, er det i dag langt mere ud fra devisen, ” hvad kan ikke undværes”, der pakkes efter, hvis det er en tur, hvor vægten og volumenet af oppakningen spiller en rolle. Der vil derfor ikke være en facitliste over, hvad der vil være rigtigt at tage med af udstyr. I starten vil der være god fornuft i at være lidt ekstra forsigtig og tage rigeligt med. Når så du kender dit udstyr og dine kajakfærdigheder bedre, kan du gradvist skære ned på, hvad du tager med.Er du ikke meget bevist om dine egne evner, og kan vurdere disse realistisk kan det dog være endda meget risikabelt at skære for meget ned på, hvad du tager med af sikkerhedsudstyr. Derfor bør du overveje meget nøje, hvad du undlader at tage med, og hvad konsekvensen kan være, inden du gør det. Det er ikke nok, at du ikke plejer at få brug for det – sådan er det jo heldigvis oftest med sikkerhedsudstyr.