Klæd dig altid, så du kan klare en tur i vandet, uden at det giver alvorlige problemer!  Denne grundregel er god at have i baghovedet, når du vælger påklædning til en tur. Naturligvis afhænger valget af påklædning af egne evner, vejret og den planlagte tur! Men hvis man tager udgangspunkt i at skulle kunne klare en tur i baljen, komme tilbage i båden og ind til land – bør det ikke gå helt galt!

Padling i havkajak er en helårssport! – hvis man har det rigtige udstyr og forstår at bruge det. Der er naturligvis stor forskel på, hvilke krav man bør stille til påklædningen en blæsende kold vinterdag med iskoldt vand i forhold til en stille sensommerdag, hvor både luften og vandet er lunt.

Inden du begiver dig ud på længere ture eller tager langt ud fra kysten, bør du afprøve din påklædning i praksis! Det er ikke nok at kunne lave en makkerredning, om sommeren på stille vand! Derfor på med tøjet, og prøv det under kontrollerede men realistiske omstændigheder. Det er også vigtigt at forholde sig realistisk til hvor længe man må forvente at være i vandet inden man er tilbage i båden og klar til den videre tur. Der vil være stor forskel på at komme op i kajakken under en kontrolleret øvelse i lunt vand eller med rigeligt med tøj på og så i en praktisk situation, hvor der sikkert er bølger, du er godt træt og har formentlig heller ikke helt nok tøj på!

Her er et par idéer til hvor meget tøj man bør have på, afhængig af ens færdigheder og vejret.

Begynder – En tur i vandet er ikke usandsynlig og rullet er langt fra sikkert.
Inderst longjohn og hvis det er koldt evt. langt sportsundertøj under. Under jakken en til to tynde fleece eller uldtrøjer. Yderst vil en havkajakjakke eller tilsvarende semitørjakke fungere fint.
 
Viderekomne – Meget lille risiko for at ryge i vandet. Tager man ud i bølger, sidder rullet sikkert.Overkroppen vil være udsat for vand, mens benene vil være varme og tørre nede i kajakken. En til to tynde trøjer under en havkajakjakke eller tør/semitørjakke, vil gøre det på overkroppen, mens et par fleecebukser eller shorts vil være fint til benene. Et par almindelige bukser kan også fint bruges, det bør dog være nogle, der tørre hurtigt, da der næsten altid løber lidt vand af spraydækket, når man går op af kajakken. Desuden ligger der ofte lidt vand og skulper rundt i bunden af kajakken. 
Vinter/koldt vand – Til vinterpadling og andre ture, hvor det er koldt i vandet og luften.En tørdragt, med fleece under på både ben og overkrop er optimalt. Husk, en hue giver meget varme og er let at regulere varmen med. Er du meget sikker i båden og ved, at du ikke