| ODDESUND, JEGINDØ RUNDT, SØNDBJERG (OVERNATNING) ODDESUND Tekst og foto: Aksel Steen Christensen www.outdoorfreak.dk | |
| Vejret var fantastisk og jeg var børnefri, havde besluttet at weekenden skulle foregå på vandet så jeg ringede til Peter og aftalte tid og sted, planen var nu klar og lagt, mangler at pakke grej……Jeg var lidt spændt på hvordan min nye pagaj Werner Little Dipper er at padle med, og testturen skulle gerne give et indblik i om den er så “skånsom” pga det mindre blad der er på pagajen(mere om det i et andet indlæg).Egentlig var planen en hyggetur omkring Jegindø med overnatning på en shelter plads men overtalte Peter til en lidt anden tur Oddesund, Jegindø og retur til Oddesund og med overnatning på stranden,Peter var klar og egentlig var jeg også klar…Næsten!!Brugte ca 1 time på at pakke grej ned til turen, telt, liggeunderlag, sovepose.. osv, jeg var helt klar ventede bare på Peter skulle komme med bilen og hans kajak. Dyyt dyyt…Peter kom og vi fik pakket mit grej ind i Peters lille Fiat Panda og oplevelser venter forude.Kajakken skulle pakkes og turen kunne begynde og det så godt ud..Ved siden af Oddesund havn smed vi kajakkerne på stranden og vi var klar til at glide ud på vandet,og glide var næsten det vi gjorde, vandet var total spejlblankt ikke en krusning på fjorden, det eneste man kunne høre var pagajens plasken…slup slup slup slup slup det var næsten en meditativ lyd. Vi valgte at krydse over fra Oddesund til Søndbjerg, Peter småvrissede at det jo var et langt kryds men vi godt kunne, det er tydeligt at Peter har det bedst tættere inde på land, han padlede målrettet mod vores pejlemærke og i et godt tempo, begge kajakker var godt lastet med grej helt sikkert mere end vi skulle bruge men hellere sikker på at vi havde mad og vand til hele turen plus lidt ekstra, det giver unægteligt en god “tung” kajak.Peter var nærmest ikke til at få kontakt med og jeg var glad for min nye pagaj viste sig at være fantastisk at padle med, det mindre blad gav mindre modstand i vandet og med lidt flere pagajtag kunne jeg sagtens holde trit med Peters lidt høje tempo. Faktisk kunne jeg nyde solen, vandet, fuglene og de sæler der fra tid til anden poppede deres små “hundehoveder” op af vandet.Søndbjerg var nået og Peter slappede mere af, vi mødte en fra den lokale kajak “klub” han var også ude og nyde det fantastiske vejr, i ørene havde han en lydbog og stoppede kort og vi fik en snak om det fantastiske vejr og hvad der måske ventede på resten af turen.Tamborhus var næste mål og med den smule vind og vandet der var fladt så var det ingen sag at indtage det sidste stykke vand inden Jegindø skulle besejres,ude i horisonten kunne vi se hvor vi skulle “dreje” kort tid efter rundede vi pynten og kunne se Jegind strække sig langt ud i fjorden, Jegind Tap bliver den sandbanke kaldt og igen valgte jeg/vi at krydse over og igen kommer der lidt mumleri fra Peter men han fulgte med og målrettet sigtede han bod de sidste træer på spidsen og råbte “der holder vi pause, jeg skal fandme ha en smøg” og så måtte jeg jo følge trop, vi nåede Peters mål men jeg lokkede ham med rund op tappen, vi skar lidt ind over tappen og kunne høre kajakken ramme bunden et par gange ikke så meget atfarten gik af kajakken men lige nok til det kunne høres. Ca. 400 længere fremme gik vi i land og Peter trak vejret igennem en smøg og snakkede noget om et godt kryds, måske er Peter ved at være dus med langt til land.Næste mål var Bøhl spids her ville vi overraske mine forældre og de skulle “tvinges” til at give en kop kaffe og en kold sodavand. Turen gik som resten vi havde havde været igennem en stille og fantastisk oplevelse, vi gled forbi Jegindø havn og derfra var der kun 1,2 km til vi skulle have kaffe men det blev vist os der blev overrasket, for der var ingen hjemme i sommerhuset ??? mine forælder var taget hjem og vi kunne ikke få nogle forfriskninger, så det blev til noget kold vand og vi hoppede i kajakkerne igen.Solen var så småt ved at gå ned og der var en svag dis på vandet,vi havde ca en ½ ø og indtage samt nå til Søndbjerg og slå lejer for natten,med vores tempo burde vi have en time og slå lejer op på og så kan vi sidde i solnedgangen og nyde vores mad og lade op til at padle de sidste 10 km i morgen.Maden(Jægergryde) blev nærmest slugt, opvasken måtte vente til i morgen,imens solen gled ned bag horisonten. Tog chancen og opdatere lidt på FB selv om min telefon var gået i spare mode, men der var strøm nok til at sende et par sms’er og så overfaldt trætheden mig totalt..!!Peter var på vej i soveposen og jeg var også på vej i min sovepose, både Peter og jeg skulle få en lang nat foran os, Peter fordi han havde sat teltet op på et lidt skrå underlag, så han gled af hans liggeunderlag hele tiden og kunne kun ligge på en måde hvilket var hårdt for ham. Selv vågnede jeg flere gange fordi jeg troede at vi havde lagt os imellem en flok søløver, men det var til min lettelse “bare” Peter der snorkede som en gal, turen havde taget hårdt på vores kræfter og Peter var nærmest i coma.. grinerDuggen havde lagt sig tungt på teltet og vi vågnede op til en fantastisk morgen, selv havde jeg sovet meget godt, var lidt stiv i kroppen efter gårsdagens tur og den lidt stive “madras” men det blev helt glemt da solen stod op, det var en en ufattelig smuk solopgang, himlen var rød gul orange som langsomt gled over i en klar blå himmel.Morgenmaden bestod af en RedBull og 2 energibar, og da vi havde pakket den dugvåde campkajak II ned, kajakkerne var igen tunge dog lidt lettere fordi vi havde spist af proviaten og drukket en masse vand. Morgendiset hang tungt over vandet og det var lidt fugtkoldt, valgte at tage min tørdragt på og pakke det “klamme” tøj fra dagen før ned i en vandtæt pose. Kajakkerne gled igen ud på fjorden og vi havde kun 10 km til næste stop. Planen var at holde sidste del af turen kystnært og i et rolig tempo, det gav lidt sig selv at vi nu kunne mærke det lidt i kroppen og første stop skulle være et vrag som ligger lige lidt før vores sidste stop som er enden for vores tur. Vi gled gennem morgendiset og igen fandt man rytmen og den meditative tilstand som opstår af når man lytter til sin pagajs lyd i vandet…slup slup slup slup slup!! Vi gled stille igennem vandet og fra tid til anden blev jeg revet ud af denne tilstand af en måges “Skræææp skrææp” eller Peter’s “er den der ret ude vi kan se, det tror jeg”…Peter var ikke rigtig kommet ind i rytmen men valgte dog på egen opfordring at lave et lille kryds, jeg fulgte ham stille og rolig mod vraget, han kom i land ca. 5-8 min før mig, men jeg nød bare de sidste pagaj tag og gled lige så stille mod vraget, ville vride de sidste dråber “oplevelser” ud af turen.De obligatoriske billeder af vraget blev taget og vi vendte igen kajakken mod sidste destination “bilen” turen var definitivt ved at slutte og det har på alle måder været en kæmpe naturoplevelse og en af de flotteste kajakdage i dette år.Kajakkerne blev tømt og vi fejrede turen med en stor kold øl, imens kørte oplevelserne i hovedet og turen var ved at blive fordøjet, forude venter skylning og rengøring af udstyr og med en godt brugt krop er jeg sikker på jeg sover godt i nat. | |
