Tur i Bohuslän skærgård
Tekst og foto: Pia Jeppesen
Jeg har efterhånden tilbagelagt en del kilometer i kajak mest på dagture i Øresund. Et par gange er det blevet til 2 dage på Roskilde Fjord med en overnatning. Nu skulle kajakken og erfaringer fra vandring kombineres til en fem-dages tur til Skærgården nord for Göteborg, nærmere bestemt rundt om Orust. Forventningerne var store og jeg var spændt på hvordan det ville gå. Hvor våde og kolde blev vi? Hvordan vil lysten til kajak være på 3. dag? |
| Vi havde på forhånd grundigt studeret kort over Orust og omegn og funderet over hvilken retning rundt, der vil være optimal. Talt en del om hvor store bølger, der mon kunne forventes, når vi kommer ud til Skagerrak og hvor nemt det mon vil være at gå på land i Skærgården. Det skulle vise sig, at intet blev et problem undervejs, vi var godt udstyret med oversigt over mulige lejrpladser (samt vandrehjem og campingpladser hvis vejret skulle svigte) og terränkort, der viste alle de små øer. | |
| Vi mødtes vel udhvilede lørdag morgen med mad til 5 dage, telte, soveposer, trangiaer, våd- og en enkelt tørdragt, masser af varmt tøj og myggebalsam for en sikkerhedsskyld. Det hele blev pakket i bilen og kajakkerne kom på taget. Af sted det gik over Broen til søsterlandet. På vej mod Göteborg viste vejret sig fra sin værste side. Det stormede og regnede kraftigt, de steder hvor vi undervejs kunne se bølgerne ramme kysten var vi helt enige om, at der skulle vi ikke nyde noget af at sætte en kajak i vandet. Omkring frokost tid var regnen stoppet, men vinden var stadig hidsig. Afgang var oprindeligt planlagt til fredag aften, nu gjorde det ikke noget, at vi var blevet forsinket, så kunne vi da vente lidt med at blive gennemblødte.Vi fandt frem til Stenungsund og Stenungsögården, hvor kajakkerne blev pakket. Puha, vi skulle lige vende et par af tingene og presse lidt her og der for at få plads til det hele. Til sidst lykkedes det og der var blevet plads til både rødvinen og friske æbler. Efter 20 minutter i kajakkerne så vi vores første sæl, der nysgerrigt kiggede på os. Sælerne mødte vi hver dag undervejs, men ellers var der ikke mange at hilse på. Vi så ikke en eneste anden kajak på vandet de 5 dage og 102 km rundt om Orust. | |
| Vi slog tidligt lejr på Orust Hals. Nu var turen rigtigt begyndt.Lejrpladsen lå bag en stor klippetange lidt inde mellem nogle træer. Det blæste stadig godt, så der måtte et par presenninger op til at skabe læ. I læ kunne vi indtage aftensmaden bestående af guleærter med broccoli og et glas rødvin. Det hele smager nu lidt bedre ude i den friske luft. Mørket faldt hurtigt på og vi fandt soveposerne.Næste morgen havde vinden lagt sig og vi var klar efter havre/müsligrød med kaffe. Første udfordring var at finde en vandhane i nærliggende Svanesund. Det lykkedes hverken at finde en åben vandhane eller toilet (det må være for sent på sæsonen, at vi havde dristet os ud). Dog kom vi af med skraldet fra dagen før, så havde vi da det mere plads i kajakkerne. Vi havde besluttet at ro mod uret rundt og dermed i læ først på turen. Vi fortsatte mod nord og fandt en åben vandhane i en mindre havn, så var vanddepoterne fyldt og vi kunne klare os til efter frokost næste dag. Frokosten blev indtaget på en klippe ved en lille bugt, hvor vi havde lagt til. Udsigten over sundet med fastlandet på den anden side var upåklagelig. | |
| Efter frokost fortsatte vi med at nyde omgivelserne. Der er masser af huse og små byer, men vi så ingen mennesker kun masser af fugle. Sidst på dagen nåede vi det nordøstlige hjørne af Orust og vi drejede mod vest, så kunne vi mærke vinden noget mere. Det virkede som en god beslutning, at vælge læsiden først. Vi kæmpede hver især mere eller mindre i modvinden og efter en dagstur på ca. 30 km lagde vi til på Tviklippan. En lille aflang ø med sandstrand på midten. Vi kunne slå teltet op på græs med udsigt til strand på to modsatte sider og store knolde på de andre. Igen var vi helt alene, der var dog lys i enkelte af husene på den anden side af vandet. Vi kom hurtigt i varmere tøj og fik sat en presenning op til at skabe lidt læ. I dag var der både hovedret og dessert. 2 slags suppe og derefter pære og fersken med vaniliesovs – mums det var godt. Og så selvfølgelig et glas rødvin ikke at forglemme. Der blev hyggesnakket og snart lå vi igen i vores dejlig varme soveposer. | |
| På 3. dagen havde vinden lagt sig fra morgenstunden. Igen kunne fordelen ved tørdragt tydeligt ses i fornøjelsen i at komme i rotøjet, der er nu forskel på en kold og fugtig våddragt og en tør tørdragt med lunt termoundertøj. Der er så også tilsvarende forskel på hvor nemt, det er lige at tisse en lille tår. Friske og ved godt mod roede vi af sted. Klipperne var blevet større, højere og stejlere end først på turen, her var endnu flottere end de foregående dage. Vi tog turen nord om Hjältön og hen mod Stegelholmen. Stegelholmen har 20 meter høje lodrette klippevægge på nordsiden – et imponerende syn. På østsiden roede vi ind i en beskyttet bugt, hvor vi kunne lægge til nærmest direkte op på græsset. Vandet havde vist stået højere de sidste par dage, der lå stadig våde brandmænd i et bælte ca. 1 meter på land. Det ser nu sært ud med brandmænd på en græsplæne. I solen, hvor der var læ var det dejlig varmt og vi fortærede endnu nogle dåser makrel mv. og fik en kop kaffe. | |
| Næste pejlemærke var Ellös, hvor vi kunne tanke vand og håbede på at kunne handle lidt friske forsyninger til aftensmaden. Turen videre var flot flot. Vi passerede et smalt stræde kan man vel kalde det, hvor der nærmest kun var plads til en båd. Der var en slags træskinner på klippevæggene, så man/bådene bare ramte træværket og ikke den rå klippekant i besvær. Det begyndte at regne, en god og silende regn, der ikke viste nogen tegn på opklaring, men vi bliver jo ikke mere våde af at sidde i kajakken, så det ødelagde ikke humøret. Der var lidt mere tegn på civilisation her, endda en kabelfærge passede vi. Vi fandt Ellös og en vandhane, dunkene blev fyldt op, men vi fandt ikke rigtig noget sted at handle. Ellös ligger på begge sider af en stor klippeknold, så vi roede om på den anden side og forfulgte heldet der. Et supermarked fandt vi aldrig, men en frisk forsyning kanalbullar skal man absolut ikke kimse af.Regnen insisterede hårdnakket på at fortsætte i store mængder, tanken om at slå telt op og tørre våddraget i silende regn var ikke just tiltalende, så vi bookede os en hytte på Orust campingplads. Efter yderligere 10 km i silende regn ankom vi til campingpladsen og Orust kajak. Der var dejlig varmt i hytten og med lidt snor og snilde fik vi hængt alt til tørre. Vi fik endda et varmt bad efterfulgt af kaffe og chokolade og det hele blev hurtigt meget bedre. Regnen fortsatte stædigt og vi glædede os over fast tag. Efter aftensmaden begyndte det at klare op. Det blev endda muligt at se stjerner senere.Gennemtørre og lune vågnede vi næste morgen. Skyerne var blæst væk, men der blæste en kraftig vind. Den første kilometer var i modvind, derefter kunne vi fornøje os med en solid medvind. Orust kajak åbnede først et par timer senere end vi ville af sted. Der var ellers basis for en hurtig handel og overtagelse af et par tørdragter. Vi fik snakket med en lokalkendt, der kunne fortælle, at på trods af kraftig vind, så var denne vindretning fin at ro ud i. Der ville blive et stykke på ca. 1 km senere med store bølger, da der ikke var læ, så bølgerne kunne starte helt ude i Skagerrak. Vi var spændte på hvor store ”store bølger” bliver på disse kanter. | |
|
| Undervejs satte vi ny personlig rekord i drivehastighed – over 5 km i timen. Det gør det nu noget nemmere at komme fremad. Og godt vi valgte turen mod uret. Der var ingen nævneværdige bølger. Da vi kom til området med mulighed for store bølger viste det sig, at Øresund har vist os bølger af en helt anden kaliber. Bølgerne her var meget længere, så ja, der var forskel på bølge og bakkedal, men man kunne ikke surfe nogen steder og stabiliteten påvirkede det nu ikke. Vi fortsatte mod syd og holdt os indenfor øerne, så der var læ for bølgerne. For selvom vi ikke roede rundt i store bølger, så var der skum på bølgetoppene længere ude og store sprøjt, når de ramte klipperne. Vi fandt igen en hyggelig lille bugt at lægge til i og kunne kravle op på en klippe og nyde dagens dåse makrel. Vi fandt ind i Stigfjorden og roede fra ø til ø og forsøgte at finde mest mulig medvind. Området var mere øde end den foregåede del af turen. Stadig med høje klippevægge i forskellige farver og former, nogle store og nærmest bløde runde andre spidse og endnu ikke slidte af vinden.Sidste lejrplads var på Nordre Björnholmen, ifølge guidebogen var her havørne, dem så vi dog ikke noget til. Vi roede rundt om øen på jagt efter en god lejrplads, der var masser af steder at lægge til, men ikke så meget plads til 2 telte. En hare spurtede væk det ene sted, hvor vi overvejede at lægge til. Endelig fandt vi en lille sandstrand, hvor der lidt på land mellem mange træer var plads til et par telte. På en nærliggende høj klippe 15 meter over os holdt en stor vædder nøje opsyn med os – der blev den i øvrigt det meste af aftenen. For første gang var der så meget læ, at det ikke var nødvendigt med presenning til gengæld måtte vi så have gang i myggebalsam og hovedmyggenet. Endnu en hyggelig aften med god mad, udsigt over vandet, total stilhed og stjerneklar himmel. Den sidste del af rødvinen blev drukket og for sidste gang på denne tur kunne vi kravle i soveposerne. Der var kun 10 km tilbage til bilen, så vi havde ikke travlt med morgenmaden og få pakket kajakkerne. Vi nød de sidste timer af turen i flot vejr. Roede under nogle store flotte broer med bittesmå biler højt oppe over os. Hurtigt blev kajakkerne tømt, de sidste dåser makrel i lang tid blev fortæret, bilen pakket og turen gik tilbage mod København. |
