Materialer

Den grønlandske kajak og de fleste andre eskimo kulturers kajakker var oprindeligt lavet af skind spændt ud over en ramme i træ. Dette var materialer, der var tilgængelige og som egnede sig udmærket til formålet. Siden er der dog kommet flere nye og på mange måder mere velegnede materialer frem.
Hvilket materiale, der er bedst, er meget en smagssag, for nogen betyder det ikke så meget, at en glasfiberkajak ikke kan holde til at padle op på en stenet strand, hvis bare den er smuk og er god ude på vandet. For andre betyder det mindre at en plastik kajak måske ikke er så pæn, når bare den er bund solid og at den har gode padleegenskaber.

Hvilket materiale, der er bedst, er meget en smagssag, for nogen betyder det ikke så meget, at en glasfiberkajak ikke kan holde til at padle op på en stenet strand, hvis bare den er smuk og er god ude på vandet. For andre betyder det mindre at en plastik kajak måske ikke er så pæn, når bare den er bund solid og at den har gode padleegenskaber.

Der findes i dag fire grundmaterialer som bruges til at lave havkajakker af.

Stof/skind, træ, glasfiber og plastik. Desværre er ingen af disse materialer helt optimale til formålet, så man er nød til at gå på kompromis på forskellige områder.

 

Stof/skind
Den grønlandske kajak har stadig mange tilhængere. Og vil du bygge din egen kajak, er det afgjort her, du skal begynde. Fornøjelsen ved at padle i sin helt egen hjemmebyggede kajak opvejer for mange den mindre slidstyrke og de måske ikke altid helt så gode egenskaber, som man ellers finder.

Oprindeligt var det skind, der blev brugt, men siden er skindet skiftet med stof, der males, så det bliver vandtæt. Men ellers er grundprincippet stadig det samme. I denne kategori findes også foldekajakker, hvor en nylondug spændes ud over en aluminiumsramme. Den store fordel ved dette er muligheden for at tage kajakken med på rejser. Med lidt øvelse kan man samle kajakken på en lille halv time, men da det, trods alt tager lidt tid og slider noget på kajakken, hver gang den skal samles og skilles, vil foldekajakker ikke være så oplagt som kajakvalg til hverdagsbrug

Træ
Trækajakker var ganske almindelige inden glasfiber og plast for alvor slog igennem. Oftest som finér, der forspændes til et krydsfinér skrog over en form, eller som lister, der sættes sammen over et skelet af spanter. Træ giver en super flot kajak, hvor der virkelig kan kæles om finesser og detaljer. En formspændt kajak er meget stiv og ganske solid. Dog kræver træ meget vedligeholdelse, så træet ikke suger vand.

En trækajak er lidt ømtålelig, og man skal passe godt på den, være forsigtig når den skal i vandet og så videre. Men er man til trækajakker, er dette helt ligegyldigt – den er (eller kan være) en meget smuk båd.

Glasfiber og Carbon
Fiberkajakker har været det mest almindelige materiale til kajakker i mange år. I forhold til træ og stof har glas- og carbonfibre da også en lang række fordele. Dels giver det mulighed for en ganske stiv konstruktion, hvilket kan give en hurtig og livlig kajak, dels er det relativt enkelt og dermed billigt at producere kajakker i fibre. Særligt når det kun er i mindre antal. Det er desuden meget enkelt at lave præcis den form man ønsker og indsætte beslag og andet i kajakken.

I forhold til kajakker i stof eller træ er fiberkajakkerne væsentlig mere solide (dog langt fra så stærke som plastkajakker). Forskellen på glasfiber og karbon er, at carbon er væsentlig stivere end glasfiber. Det betyder, at en carbonkajak vil være væsentlig lettere og stivere end en kajak i glasfiber, men også dyrere, da carbon er et dyrt materiale, og der skal bruges meget til en kajak. I praksis er de fleste ”karbon kajakker” lavet med en blanding af carbon og glasfiber, for at prisen ikke skal blive alt for høj.

Ulemperne ved fiberkajakker er primært deres sårbarhed over for stød og slag (dette gælder naturligvis også for træ og stofkajakker). Det kan være, hvis du støder på en sten, der ”gemmer sig” lige under vandoverfladen, eller når du skal transportere den f.eks. på taget af bilen. Fiberkajakker er også følsomme over for slid, når man skal ind og ud fra stranden. Derfor bør man både sætte sig i kajakken og gå ud af den igen ude i vandet. Dette er særlig vigtigt på stende kyster, hvor sliddet kan være ganske stort, og der er stor risiko for at kajakken får nogle slag på stenene i brændingen.

Det kan naturligvis give nogle besværligheder at skulle bære en lastet kajak ud i vandet og sætte sig ned i den, uden at der kommer alt for meget vand indenbords. Ligesom det kan være besværligt, når man skal ind igen.

 

 

Plast (polyethylene)
Kajakker støbt i plast har været fremme siden 70’erne. Hvor de første udgaver var mindre heldige i plastkvaliteten, er plastkajakker i dag langt det mest solide materiale til fremstilling af kajakker. Den store styrke over for såvel slag som slid, når kajakken f.eks. trækkes over sten, betyder, at man uden problemer kan sætte i fra strandkanten og padle helt op på stranden igen, når man skal på land. Selv med en lastet kajak! Det giver lidt ridser i bunden, men det er udelukkende et kosmetisk spørgsmål, som der ikke behøver at gøres noget ved (modsat ridser i en træ- eller fiberkajak, hvor ridser bør repareres).

Gennem de seneste 10-15 år er der sket en meget stor udvikling af selve plastmaterialet og de teknikker, der bruges til at fremstille plastkajakker. Det betyder, at der i dag findes en mange forskellige typer af plast, hvor målet er at gøre den færdige kajak så stiv, let og solid som muligt. I takt med de bedre materialer har kajakker i plast de senere år taget en større og større andel af markedet. De bedste plastkajakker kommer da også fuldt op på højde med glasfiberkajakker i padleegenskaber, men er langt mere modstandsdygtige over for de knubs og slag en kajak, der bliver brugt, nu engang får.
Plast er derfor materialet for dig, der vil have en kajak, hvor du ikke skal tænke på vedligeholdelse og ikke vil have våde fødder, når du skal ind og ud fra stranden (da du kan sætte i på stranden og skubbe dig ud i vandet).

Nye materialer på vej
Det perfekte materiale til fremstilling af havkajakker findes endnu ikke. Kajakker i glasfiber er rimelige i pris og giver et stift skrog, karbonfiber er let og stift, men meget dyrt. Desværre kræver begge typer en del vedligeholdelse og kan ikke tåle slag og slid særlig godt. Plastens væsentligste minus er udseendet. Desuden er der meget store omkostninger til forme og ovne, før man kan støbe den første kajak. Derefter er produktionen også rimelig billig, hvis der laves mange ad gangen, hvilket betyder færre forskellige modeller der til gangæld laves flere af.
Omkring 2005 begyndte der at komme flere rigtig spændende materialer og byggemetoder frem, som helt afgjort vil være langt mere optimale end de materialer, der er almindelige i dag. Fælles for de fleste nye materialer er, at grundmaterialet er plast, men lavet på andre måder end den traditionelle støbeform. Noget af det der netop nu ser rigtig lovende ud, er plastkajakker, der bygges af flettede plastmåtter (lidt som vi kender det fra fx billige plast presenninger). Måtterne lægges i en form, som når man bygger en glasfiberkajak. De er lavet i armeret plast (armeringen kan være plast, karbon eller glasfiber) og limen, der bruges, er plastbaseret i stedet for en epoxy baseret som på en glasfiberbåd.  Dette kombinerer plastens styrke med glasfiberens stivhed. Desuden er det ganske let.
Her har vi set flere prototyper hvor en fuld havkajak, med skot, ror og alt kommer ned på 16-18 kg! – Det er 8 til 10 kg mindre end både glasfiber og andre plastkajakker af samme størrelse!

I dag er prisen problemet, da måtterne skal ”lægges op” med håndkraft og stadig kræver dyre forme, da der skal kunne tilføres et stort tryk under tørringen. Vi må desværre vente, indtil disse materialer og byggeteknikker bliver udviklet mere, og indtil da ”nøjes med”, hvad vi har – men der er ingen tvivl fremtidens materialer er på vej og det bliver hverken den klassiske plast vi kender i dag eller glasfiber.