En simpel teknik til at komme i vandet hvor adgangen ellers kan være lidt besværlig.
Umiddelbart kan det se spektakulært og svært ud, men i virkeligheden er det ganske simpelt at sætte i med en “Seal launch”.
Har du en kajak med ror, så kan det anbefales at gå i med bagenden først, så du ikke risikere at roret bliver skadet på kanten du glider i fra.
Vil du godt passe på din kajak, så lav kun denne entring i en plastkajak – Dette er særligt vigtigt hvis der er bagage i kajakken. Mere end en glasfiberkajak er knækket på vejen ud over kanten!
De første gange kan det være rart hvis der er en hjælper til at skubbe dig. Men så snart du har prøvet et par gange så giver det ingen problemer at gøre det selv. Inden du skubber dig ud skal du sikre dig at du kan få rigtigt fat i pagajen så du kan støtte med et lowbrace hvis det bliver nødvendigt.
Bemærk bagenden kommer først i så vipperoret ikke ødelægges af turen ned over molens kant.Lidt skæv landing, løses uden problemer med et veludført lowbrace eller med støtten fra et “fremadtag” hvor du egentlig blot holde bladet i vandet – båden og dermed også bladet bevæger sig jo i forhold til vandet og dermed har du støtte.