I sidste ende har den enkelte ansvaret for sig selv. Det er derfor nødvendigt at være realistisk omkring egne evner og fysiske formåen på tur. Men så let er det naturligvis ikke altid i praksis. Der kan være deltagere på turen, der har meget mere rutine og erfaring end andre, som derfor sætter deres lid til, at de kan træffe de rigtige afgørelser, hvis det bliver nødvendigt. Hvis de mest rutinerede er deres ansvar bevist, bør det ikke være noget problem, da de netop har overskud til at vurdere hele gruppen og gribe ind før nogen ”går ned”, hvis det bliver nødvendigt. Alle i gruppen har derfor et (med)ansvar for at hele holdet får en god og sikker tur.


 

Hvem padler hvor i gruppen?
Hvis ikke der er opmærksomhed på, hvem der padler hvor i en gruppe, vil det naturligt blive de stærkeste/dem med mest energi, der ligger forrest, mens de svagere/trætte sakker lidt agterud. Denne placering er langt fra hensigtsmæssig, da de stærke dermed sætter et tempo, som måske er for højt for de mindre friske. Det giver let spredning i gruppen, hvilket besværliggør evt. kommunikation, hvis der sker noget. Derfor bør der altid være en og gerne to af de stærkest bagerst i gruppen, hvorfra hele gruppen kan overskues, og det er let at få øje på en kæntring eller én, der har brug for anden hjælp. For at undgå stor spredning, vil det også være godt at have en fast padler forrest. Dennes opgave er at holde et tempo, hvor alle i gruppen kan være med.

Er du ikke så rutineret, er det vigtigt at være klar over, at når du padler ved en kyst, der ligger i læ, skal du sjældent særligt langt ud fra land, før der kan være meget langt ind i modvind, hvis der opstår problemer. På en kyst med pålandsvind kan det derimod måske være teknisk vanskeligere, men kæntrer du, bliver du bare skyllet ind mod land.

Træksystem
Et væsentligt aspekt ved ture i havkajak er, den uafhængighed det giver. Men dette betyder samtidig, at man også må være forberedt på at skulle klare sig selv, når noget ikke går helt som planlagt. Det kan være en kæntring, hvor en makkerredning bliver nødvendig, der kan opstå en skade, eller det kan bare være en turfælle, der bliver rigtig træt og må have hjælp for at følge med. I sådanne situationer er det måske nødvendigt at slæbe/trække en kajak, ind til land eller måske bare et stykke vej, så der kan slappes af.

Den mest effektive metode til at trække en anden kajak er, at sætte en kasteline på 7-10 meter mellem kajakken, der skal trække og den, der skal trækkes. Linen skal være så lang, for ikke at kajakkerne skal støde sammen, hvis der er bølger. Linen skal helst være en smule elastisk, det kan gøres ved at sætte et stykke elastik på linen eller ved at føre linen gennem håndtaget i stævnen og sætte den fast i elastikkerne på fordækket af den kajak, der skal trækkes. Skal der trækkes over længere afstande vil det være en fordel at sætte endnu en padler foran, så den, der trækker, bliver trukket af endnu en. På denne måde kan man trække en kajak med noget nær ens normale fart.

I mange tilfælde vil en meget træt padler have svært ved at holde balancen. Det kan være på grund af en skade eller alene på grund af træthed. Typisk vil den trætte padler, allerede inden der etableres et slæbesystem, være kæntret måske endda flere gange, og den nedkøling, det giver, vil tære hårdt på kræfterne. Derfor kan det blive nødvendigt at give ekstra støtte ved at placere en hjælper/kajak ved siden den trætte/skadede. Denne hjælper kan dermed give den støtte, der måtte være nødvendig samt lidt opmuntring, for humøret.

Hvis der sker en kæntring i den yderste brænding eller lige uden for brændingen, vil det oftest være bedst at slæbe svømmer og kajakken lidt længere ud, så man er helt fri af brændingen inden der laves en entring.

I brændingen vil det være en fordel med en ekstra lang line og kun en hjælper til at slæbe, så man ikke ramler sammen med andre padlere, hvis der kommer en større bølge, mens der slæbes.

Alle liner, der ikke ligger tæt og stramt langs kajakken, skal kunne løsnes let og hurtigt, også når de er belastede. Dermed mindskes risikoen for at blive holdt fast, hvis man blive filtret ind i løse liner.
Dette gælder naturligvis også slæbeliner. Som minimum skal linen kunne løsnes af redderen, men den bør kunne løsnes i begge ender (redder og ”offer”).