X-Redning
X-redningen er noget langsommere og tungere at udføre en T-redning.
Den egner sig heller ikke til tungt lastede kajakker, med mindre redderen er meget stærk.
X-Redning vil også betyde længere tid i vandet for svømmeren, og en langt større risiko for at svømmeren kommer til at give slip på udstyr, der derfor hurtigt kan drive væk.
I bare lidt blæst er det ikke muligt at svømme lige så hurtigt som udstyret kan drive væk i vinden!!
Yderligere er det vanskeligere for svømmeren, at yde hjælp til tømningen og endelig slider den voldsomt på spraydecket – Særligt neoprendæk holder ikke til mange X-redninger!
Men hvorfor er den dog så med her?
Af uforklarlige årsager, er X-redningen meget udbredt, også blandt instruktører. Derfor er den taget med her.
Men selv for nye i havkajak og i hårdt vejr vil T-redningen være både hurtigere og mere sikker, så snart man er over begynderstadiet.
Jeg har hørt flere argumenter for X-redning, hvor de mest udbredte er at “Det giver støtte” at have svømmeren under redders kajakstævn” – Men kan man teknikken, der er ganske enkel, er der rigelig stabilitet at hente fra de ca 800 liter opdrift i den kæntrede kajak.
Et andet argument er at “det er godt at kunne holde øje med svømmeren hvis denne panikker” – men du er ikke til meget hjælp hvis en panikslagen svømmer hiver dig med i vandet! så vil det være meget bedre at forsøge at få ro på svømmeren – på afstand, mens svømmeren holder fast i sin egen kajak. Det vil ofte også være bedre at håndtere en stresset svømmer ved at sætte svømmeren i gang med noget praktisk, frem for at hænge passivt i vandet.
X-redning
Den kæntrede kajak holdes vinkelret i stævnen, mens den vendes så bunden er nedad, så der ikke er alt for meget der sidder i vejen, når den skal trækkes op
Herefter trækkes kajakken op over redderens kajak, så den ligger vinkelret (danner et stort X set oppefra).
Når kajakken er kommet så langt op at den ligger i balance over redderens kajak, vendes kajakken igen, så den har bunden i vejret og vandet kan komme ud.
Endelig vendes kajakken endnu en gang og skubbes ned i vandet igen.
Til sidst lægges den tømte kajak parallelt med stævnen modsat redderens kajak, så redderen kan holde godt fast i kajakken, mens svømmeren kravler op.
Ved X-redningen vendes kajakken på samme måde som ved T-redningen, men den behøver ikke komme helt fri af vandet. Når kajakken er vendt, trækkes den op på redderens kajak, så den ligger i balance over dennes spraydeck. Så vendes den igen, så den har bunden i vejret og tømmes helt for vand, hvis man ser det oppefra vil kajakkerne ligge i et stort X. Det vil stadig være en fordel at løfte stævnen så højt som muligt, så der kommer så lidt vand som muligt ind i cockpittet, mens den vendes første gang.
Ofte ser man at der undervises i at svømmeren “hænger” under stævnen på redderens kajak.
Begrundelsen for dette er dog noget tvivlsom – ja faktisk giver det slet ikke mening.
Hvis redderen skal prøve redning for første gang kan det give noget ekstra stabilitet, men har man bare lært at bruge støtten fra svømmerens kajak, er der rigelig støtte i den.
Samtidig betyder det ekstra tid i vandet for svømmeren og en ikke uvæsentlig risiko for at “komme til” at give slip, når man skal flytte sig fra sin egen kajak og over til redderens.
Endelig vil en svømmer kunne hjælpe en del hvis man bliver ved bagenden af sin egen kajak.
