En kort snor mellem hånden og pagajen eller mellem kajakken og pagajen, sikrer at pagajen ikke driver væk, hvis du lægger den fra dig i vandet eller taber den. Man skal dog være meget påpasselig med løse snore og liner, da man kan risikere at hænge fast i dem, hvis man kommer ud og svømme. Dette kan naturligvis være en ganske alvorlig situation. Derfor bør en pagajline altid kunne trækkes af både hånd/kajak og pagaj ved at trække i snoren. Ved kajakken gøres det let ved at sætte en lille bold/kugle i enden af snoren, som så kan fungere som stop under en af dækelastikkerne. Ved håndled og pagaj vil det ofte være lettest at lave et ”armbånd” med velcro lukning. Husk at tjekke om dit system virker, inden det bliver alvor, så du ikke ender i en situation hvor pagajen hænger fast i noget og du ikke kan komme fri!

En kort snor mellem dig og pagajen sikre, at du ikke mister pagajen så let. Men pas på! Løse liner og snore kan man hænge fast i. Pagajline bør derfor aldrig bruges i bølger og hårdt vejr, hvor det kan være svært at kontrollere, hvor pagajen er, hvis man giver slip på den.