Jakob Hertz, født 1967
Oprindeligt uddannet bygningssnedker, men har siden midten af firserne arbejdet professionelt med friluftsliv, friluftsudstyr og undervisning. Har arbejdet som instruktør og guide inden for havkajak, whitewater kajak, klatring, mountainbike, telemarkskiløb og friluftsliv siden midten af firserne og haft dette som sin fuldtidsbeskæftigelse siden 1995.
Jakob er forfatter til instruktionsbogen “Havkajak” samt medforfatter af “Klatrehåndbogen”. Er bl.a. Havkajakvejleder i Havkajaksamrådet, BCU whitewater instruktør, Autoriseret klippeklatreinstruktør, Breinstruktør under Den Norske Turistforening, SWIFT water rescue m.m.Jakob fik i 1986 fik sin første kajak, et ”håndværkertilbud” i form af en finérkajak med stofdæk. Denne blev renoveret, og blev en udmærket tur/havkajak. Senere er denne dog skiftet talrige gange med diverse hav- og whitewaterkajakker. Gennem årene er det blevet til rigtig mange havkajakture i Danmark, Norge, Sverige, Spanien, Storbritannien, Frankrig, Italien, USA og Canada.Største fritidsinteresser er ud over havkajak også skiløb, klatring, mountainbike og whitewaterkajak. Særligt skiløb har Jakob brugt rigtig meget tid på. og var bl.a. den første, der stod på telemarkski ned fra toppen af Mont Blanc tilbage i 1988.Jakob Hertz er desuden flittig skribent og fotograf for forskellige outdoor relaterede medier samt aviser, magasiner m.m.
Hej. Jeg har fået et gavekort fra Smartbox. Jeg kunne godt tænke mig at få et introduktionskursus til havkajak. Jeg kan ikke gennemskue hvornår der er disse kurser. Gerne i Charlottenlund. Kan I hjælpe mig med datoer ? Mvh Gitte Graversen
Hej Gitte
Datoer mm er lagt op på hjemmesiden.
Når du tilmelder dig med Smartbox, skal du oplyse at du ønsker at bruge dit Smartbox gavekort, samt angive dit gavekort nummer og aktiveringskode.