Vær stolt af at ro kajak! Uanset om det er en lille hyggetur, eller du træner til en langtur, har det stor betydning, hvordan du sidder i kajakken. Ved at sidde rigtigt i båden og dermed få mest muligt ud af dine tag bliver du mindre træt og har dermed mulighed for længere ture og mindsker risikoen for skader ganske betragteligt.Indstillingen og evt. tilpasning af kajakken er meget vigtig for at kunne sidde rigtigt. Husk, at rygstøtten ikke er et ryglæn men en støtte til lænden, som skal støtte når du sidder rigtigt og ikke først, når du falder sammen eller lænder dig tilbage. Ofte vil et godt rygstøtte og rigtig placerede pedaler kunne gøre meget, men også lårstøtter og sæde har betydning for, hvordan du sidder. Så lidt ekstra tilpasning vil muligvis være nødvendig.Sid oprejst med rank ryg og gerne let fremadvinklet overkrop. Derved kan du bruge hele ryggen og maven i hvert padletag. Dette giver langt mere kraft i tagene, samtidig med at du har godt styr på kajakken, da det er lettere at ”holde” kajakken med kroppen og knæene, når man sidder rigtigt. Hvis du høre til dem, der har en ”lidt slidt ryg”, vil det være særlig vigtigt ikke at falde sammen i lænden.