Grønlændervendingen er afgjort en teknik, der for alvor kan flytte din padling op på ”ekspert” niveau.

Med et godt og sikkert rul vil bølger og brænding blive en sjov legeplads i stedet for en forhindring, der skal undgås. Samtidig vil dine støttetag og din bådføling i det hele taget blive meget bedre, så du får langt mindre brug for at rulle, med mindre du selv går for det i store brændinger og tilsvarende krævende forhold.

Alle kan lære at rulle. Det er slet ikke så svært, som det måske kan se ud til.
For de fleste er der dog en psykisk grænse, der skal overvindes, hvilket nogle skal bruge lang tid på, mens andre fanger den meget hurtigt. Til de grundlæggende vendinger er selve bevægelserne er ikke så vanskelige, men der er flere ting, der skal koordineres på en gang.

Der findes et utal af forskellige rul, hvilket man vælger spiller ikke så stor en rolle, når bare det virker, når der er brug for det, og rullet er sikkert. Der er ikke meget idé i at træne et rul der ikke virker under de forhold, hvor det kan blive nødvendigt. Hvad nytter det kun at kunne rulle i et stille havnebassin eller andre steder, hvor vandet er stille, og man har tid og overskud til at ”gøre sig klar”. Under ”virkelige” omstændigheder vil man kun sjældent nå at forberede sig, ofte når man end ikke at få lidt ekstra luft, inden hovedet er under vandet.

Rigtig mange har et rul, der kun virker på stille vand, hvilket selvfølgelig ikke er særligt hensigtsmæssigt, da det jo ikke er der, man kæntrer og har brug for at kunne vende kajakken på ret køl igen. Der er heller ikke meget idé i et rul, hvor man slutter rullet i en kropsposition, hvor det er svært at holde balancen eller at bruge pagajen til at støtte med. Sidder du oprejst eller fremadlænet, med pagajen vinkelret på kajakken, når du er færdig med dit rul, er du i en perfekt position til at støtte, hvis det er nødvendigt, mens du orienterer dig om, hvor du er. Eller måske nærmere, hvor den næste bølge er. Mens du er meget udsat for at kæntre igen, hvis du sidder meget bagudlænet og med pagajen parallelt med kajakken.

Grundprincippet ved et godt rul er, at kajakken skal vippes rundt med kroppen og ikke trækkes rundt med pagajen. Pagajen bruges til at starte bevægelsen, mens det er kroppen, der får kajakken rundt. Når båden så er på rette køl, bruges pagajen til at holde den der, så man ikke kæntre igen.

Inden du begynder at træne selve rullet, vil det derfor være en fordel at træne C til C bevægelsen så denne bevægelse sidder rigtig godt. Det næste er at bevare roen, når du har hovedet nedad. Vi har alle noget stress i starten, når vi sidder med bunden i vejret og gerne vil op og have luft. Men det er afgørende at kunne takle denne stress og stadig tænke klart og roligt.

 

Når disse ting sidder rigtig godt er det tid til at træne selve rullet. Her vil det være bedst at have en hjælper, der kan stå i vandet og rette pagajen til og evt. hjælpe dig op, så du ikke skal ud af kajakken hele tiden.

 

Desværre er der rigtig mange, der ikke bruger den tid, det tager, at få C til C bevægelsen rigtigt ind på ”rygraden”, eller ikke bruger den tid der skal til for at blive helt tryk og rolig med at sidde i kajakken med bunden i vejret og hovedet under vandet, inden de begynder at prøve kræfter med at rulle. Ofte betyder det, at rullet aldrig bliver til et godt og sikkert rul, men et rul der kun virker under lette forhold, hvilket i bund og grund ikke kan bruges til særligt meget. Et rul skal sidde, hvor der er brug for det! Du kan naturligvis altid træne dit rul, men har du først fået nogle dårlige vaner, kan det være meget tidskrævende at lægge disse vaner fra sig.

Setup
De fleste vendinger starter med, at pagajen og kroppen placeres på en bestemt måde, der gør det enkelte rul lettere og mere sikkert. Dette kaldes for setup. Setup’et sikrer ikke alene at kroppen er i den rigtige position og pagajen ligger i vandet, som den skal. Setup’et er også med til at give den fornødne ro, så det bliver et godt rul og ikke et stresset halv-panisk forsøg, der måske først lykkes tredje gang eller måske slet ikke lykkedes.

 

Det er derfor meget vigtigt, særligt i starten, at være meget omhyggelig med at komme i ”setup” inden selve rullet. Er du hurtig, kan du ofte nå at komme i setup, inden du er helt kæntret, hvilket gør det lidt lettere i starten, da vandet giver en smule modstand, hvis du skal flytte pagajen og måske ændre din placering under vandet.

Bemærk, hvordan pagajen ligger parallelt med kajakken og helt oppe i overfladen. Kroppen er bøjet i et kraftigt C, så hovedet er lige under overfladen. Forreste blad vinkles med håndleddet, så bladet vil ”skære” sig op i vandet, når det føres ud i et sweep eller til et brace. Når du ligger i setup med bunden i vejret, og hovedet under vandet så forsøg at få hovedet så op mod overfladen som muligt. Derved får du et større “C” og meget bedre rækkevide med pagajen!

I det følgende er det mest almindelige setup beskrevet med pagajen i venstre side. De fleste, der bruger en højreskivet pagaj, vil have lettest ved at lære at rulle med dette setup. Under såvel setup som resten af rullet er det vigtigt, at du beholder samme greb om pagajen, som når du padler fremad hele tiden – DU MÅ IKKE ÆNDRE GREBET! Start med at læne dig godt fremover så du er helt nede og ”kysse” spraydækket, når du kæntrer kajakken. Læg padlen parallelt med venstre side af kajakken, og før den helt op i vandoverfladen med venstre hånd omkring hoften. For at få pagajen højere op i vandet skal du forsøge at tvinge dit hoved op mod overfladen. Du vil dermed sidde med kroppen i en C-formet position med hovedet næsten oppe i overfladen. Drej pagajen ved at vride håndledet indad, så fingrende ligger tættere på kajakken. Dermed vil det forreste blads yderside ligger en anelse højere end den side, der vender ind mod kajakken. Nu ligger du i setup og er klar til næste etape af rullet.

Fra ovenstående setup er der to grundprincipper, du kan udføre selve rullet på, eller mere præcist at give nok støtte med pagajen, så du kan lave en god C til C bevægelse og dermed vippe kajakken rundt. Pagajen skal starte bevægelsen, men det er kroppen, der skal få kajakken vendt på ret køl.  Den ene metode er at bruge et styretag. Her er sweeptaget det mest almindelige at bruge. En anden mulighed er at bruge et støttetag, hvor highbrace er mest almindeligt. Begge teknikker fungerer rigtig godt. Grundlæggende ligner de også hinanden så meget, at der ikke er noget i vejen for at træne begge rul.

Sweeprul
Sweeprullet minder meget om et fremad sweeptag/fejetag (styretag) udført samtidig med, at kajakken vippes rundt med hoften.

Udgangspunktet er som ved de fleste rul at gå i setup, så snart du mærker, at du er ved at kæntre og ikke kan eller ønsker at ”redde den” med et low- eller highbrace. Det næste er selve “sweepet”. Her føres det forreste blad i en stor cirkelbevægelse fra forenden til bladet er ca. ud for hoften, hvor du gerne skulle være kommet op. Samtidig føres den bagerste hånd ind over bunden af kajakken, så det forreste blad kan forblive oppe i overfladen gennem hele bevægelsen.
For at få maksimalt støtte fra pagajen, skal blades holdes i en vinkel, så det bliver oppe i overfladen og ikke ”skære” sig ned i vandet. Dette gøres ved, at håndledet vippes fra en forovervinklet position fra setup til et bagudbøjet håndled i slutningen at taget. Gennem hele sweeptaget flyttes kroppen fra en foroverbøjet position til en oprejst eller en anelse bagoverlænet stilling. 
Er din timing rigtig, sidder du oprejst eller kun lidt bagudlænet, når du er kommet helt op efter at have rullet, Bliver du nød til at bruge et længere sweeptag og evt. læne dig bagover bagdækket for at komme helt op på ret køl, skyldes det, at du enten helt glemmer at vippe båden rundt, men hiver for meget i pagajen, eller begynder vippet alt for sent! Du skal begynde at vippe kajakken rundt med hoften og hovedet samtidig med at du begynder sweeptaget.

Fra setup føres bladet i en stor cirkelformet bevægelse fra spidsen af kajakken og mod bagenden. Faktisk er det helt samme bevægelse som et sweeptag, hvor du begynder taget foroverbøjet og slutter det let bagudlænet. Samtidig med at sweeptaget begyndes, vipper du kajakken rundt med hoften. Bemærk på første billede, hvordan kajakken allerede er begyndt at blive rettet op. Er din timing god, vil du være helt oppe, når pagajen er lidt over vinkelret på kajakken, og du sidder oprejst. Det giver et perfekt udgangspunkt for støtte, hvis det skulle være nødvendigt.

Bracerul (C til C rul)
Bracerul er i praksis støttetaget, highbrace, udført med bunden i vejret. Fra standard setup i venstre side føres højre blad ud fra kajakken og venstre blad ind over bunden af kajakken. Derved ligger højre blad i vandoverfladen, og pagajen vinkelret på kajakken omkring knæene. Næste etape er at vippe kajakken rundt. Det gøres med en forholdsvis kraftig C til C bevægelse, hvor hovedet forbliver lige under overflade så længe som muligt, inden det kommer op af vandet som noget af det sidste. Samtidig føres højre øre ned mod højre knæ. Det er netop denne bevægelse, der giver de fleste begyndere problemer, da man meget let kommer til at hive i pagajen i stedet for at vippe den rundt og hive hovedet op af vandet for tidligt.

Hiver du for meget i pagajen, vil bladet ligge dybt i vandet, når du kommer op. Det er derfor enkelt at kontrollere, om det var et godt bracerul eller ej blot ved at se, hvordan pagajen ligger i vandet, når man kommer rundt. Jo højere oppe i overfladen, jo bedre.

Bracerul er på flere måder det optimale rul. Dels er man fremoverlænet gennem hele rullet og dermed bedst muligt beskyttet, dels slutter rullet med at man sidder i et highbrace, der er et meget effektivt støttetag, hvis der skulle komme en bølge eller andet, der kræver støtte for ikke at kæntre igen.

Ved et standard bracerul føres pagajen fra setup ud til siden, så den ligger vinkelret i forhold til kajakken. Herefter vendes kajakken med en kraftig C til C bevægelse, hvor hele fokusen skal være på at vende kajakken rundt. Pagajen bruges primært til at starte C til C bevægelsen, men giver samtidig god støtte, hvis det er nødvendigt. På billederne er det en mere effektiv variant af bracerul (også kaldes advance brace rul). Her udnyttes sweepbevægelsen i starten til at få kajakken rettet delvist op, men uden C til C bevægelsen. Derved har man kajakken næsten halvt vendt på ret køl, inden man har hele sit C til C og brace til at gøre det sidste. Bemærk, hvordan hovedet holdes lavt og fremme.

C-C rullet kan også udføres med overkroppen bagudlænet. (billedeserie kommer snart)
Setup er nøjagtig det samme som Sweep og almindeligt C-C rul, godt fremadlænet og med padlen placeret i vandoverfladen langs med kajakken. Derfra føres padlen ud i et stort sweeptag mens kroppen følger bladet bagud. Når du sidder med kroppen bagudlænet skal padlen ligge vinkelret på kajakken og stadig i overfladen. Her laves en kraftig C-C bevægelse som ved det almindelige C-C rul.
Fordelen ved dette rul er at det er let at udføre og derfor giver en rigtig god chance for succes. Da du sidder fremadlænet i setup fasen og hovedet vil være helt oppe i overfladen når du sweeper bladet ud, vil du også være fint beskyttet hvis du ruller i brændingen eller steder hvor der ikke er så dybt. Ulempen er, at når det kikser så sidder du tilbagelænet og dermed meget mere eksponeret når du komme runder igen. Det gør dig mere udsat og tager tid da du skal frem i setup igen, med mindre du kan udføre et backdeck rul (hvor man starter fra en bagudlænet position). 

Træn
Et godt rul skal holdes ved lige. Bliv ved med at øve dig, til du kan lave et godt sweep- eller bracerul og ikke bare kommer rundt med brug af styrke. Hovedet skal sidst op ad vandet, og pagajen skal ligge højt i vandet, når du slutter rullet. Er pagajen dybt nede i vandet (bladet dybere end 20 – 30 cm), er det fordi du hiver for meget i pagajen og vipper for lidt med hoften, eller det kan være din timing, det kniber med (måske begge dele).
Når rullet begynder at sidde, så gør det til en vane at slutte dagen/turen med et par vendinger. Gå også ud, når der er bølger, og pres dig selv lidt, så du får trænet dit rul under lidt mere krævende forhold. Prøv at rulle på forskellige måder, gerne uden pagaj men med en padlevest eller en tom vanddunk (5-10 liter) i stedet. I starten kan det være rart med en hjælper ude i vandet til at få dig op igen, uden at du skal ud af båden hele tiden.  Afgørende for et godt og sikkert rul er, at det bliver trænet og holdt ved lige. Hvis du vil være god til at rulle, kræver det meget træning. Du skal ud i bølger og hårdt vejr, så du kan træne under realistiske omstændigheder – men at padle i bølger og brænding kan være rigtig sjovt – i særdeleshed, når du ved at dit rul sidder, og du ikke skal ud og svømme.

På billedet ses det, hvordan hovedet holdes nede i vandet så længe som muligt. Prøv at fokuser på målet, nemlig at få kajakken vendt og ikke hovedet op. Når kajakken er vendt på ret køl, skal hovedet nok være ude af vandet.
På billedet ses en god kropstilling ved slutningen af et rul. Her ses slutningen af et sweeprul, hvor jeg sidder oprejst og stadig har god støtte fra pagajen, hvis det skulle være nødvendigt, lige når jeg kommer op.
Herover ses slutningen af et dårligt udført sweeprul. Her er hele sweeptaget blevet brugt for at komme rundt med det resultat, at jeg sidder tilbagelænet og med pagajen tæt ind til kajakken. Dette giver meget lille mulighed for et hurtigt støttetag samtidig med, at der er langt frem til setup, hvis rullet kikser i første forsøg. Desuden vil man være lidt mere udsat for at slå ansigtet, hvis det er på lavt vand, man ruller.

Lær at rulle rigtigt!

En meget almindelig begynderfejl er at hive hovedet op ad vandet for tidligt! – Hovedet SKAL komme sidst op ad vandet!

Brug hoften og hovedet!
Nøglen bag et godt rul ligger i, hvor godt du vipper kajakken rundt med hoften og holder hovedet nede – ikke hvor mange kræfter du lægger i pagajen!

Det kan ikke anbefales at træne med paddlefloat eller anden opdrift monteret på pagajen eller at holde i pagajens blad i stedet for at holde normalt på skaftet (extended roll/Pawalata). Ganske vist kan det være lettere at komme rundt på fladt vand, men når man har meget støtte, er man tilbøjelig til at hive alt for meget i pagajen i stedet for at bruge hofte og hoved. Det betyder et rul, der i bedste fald vil være meget ustabilt under de forhold, hvor du virkelig har brug for det – og hvad nytter det, hvis du alligevel skal ud og svømme, så snart der er lidt bølger?
Mange tror også det er lettere at rulle med en lang pagaj – det kan det være – men kun på stille vand, i bølger og blæst nytter det ikke meget med en lang pagaj.

Undgå svømmeture
Uanset hvor god du bliver til at rulle, vil det ikke altid sidde i første forsøg. Nogle gange vil du måske skulle bruge 2-3 ja måske endda 4 forsøg, inden det lykkedes. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt at forblive rolig og kontrollere den uundgåelige stress, så også 4. forsøg kan blive et godt og omhyggeligt forsøg. Den bedst måde at opnå denne ro på, er ved at koncentrere sig om at gå i et godt setup mellem hvert forsøg, så har du noget andet at være opmærksom på end at skulle have luft, og at du starter rullet fra det rigtige udgangspunkt.

Træn dit rul, så det bliver et godt rul, hvor du sidder oprejst, når du kommer op. Der er ikke meget idé i at ligge på bagdækket med pagajens blad helt omme ved roret. Der skal bare en lille bølge til, så kæntrer du igen.