Alle vil komme ud at svømme på et eller andet tidspunkt. Når man er røget i vandet, vil det være ganske afgørende at kunne komme op i kajakken igen.
Alle entringer kræver øvelse for at virke effektivt og sikkert. I enkelte tilfælde vil det være muligt at komme op ved egen hjælp. Det kræver god balance og en del træning eller en paddlefloat. Begge disse løsninger fungerer dog kun i forholdsvis roligt vand. Men da det er yderst sjældent man kæntre på roligt vand, vil det i praksis sjældent være en brugbar løsning. Derfor må man i langt de fleste tilfælde, ty til dem man er på tur med, hvis man skulle komme ud og svømme. Læs om hvad svømmerens rolle er.

Der findes to grundtyper af entringsteknikker, hvor man får hjælp af en eller to andre padlere. Begge er meget effektive og kan få en svømmer hurtigt op i kajakken igen. I langt de fleste tilfælde er det ikke selve entringen/redningen der tager tid og evt volder problemer, men i langt højere grad det at opdage at der er en svømmer i gruppen, samt det at komme hen til denne. (Dette står der mere om under emnet ”Sikkerhed på tur”).

Når man kæntre, gælder det om at få så lidt vand ind i kajakkens cockpit som muligt. Da den så vil være meget lettere at tømme helt og i det hele taget flytte rundt på. Derfor skal du helst beholde spraydækket på, til kajakken er helt rundt og har bunden i vejret, inden du går ud. Så længe kajakken ligger med bunden i vejret, vil luften i kajakken bevirke, at der ikke kommer vand ind af nogen særlig betydning. Først når den skal vendes på ret køl igen, kan der komme vand ind.
Brændingen er det teknisk mest krævende sted at padle, derfor vil det også være her, der oftest kommer nogen ud og svømme. Men at lave en entring midt i en brænding er ikke kun meget vanskeligt. Der er også en betydelig risiko for at få fingre eller andet i klemme under rælingsliner eller andre liner på dækket eller komme til skade på anden måde. Derfor skal man ikke forsøge at lave entringer af nogen art i brændingen. I mange tilfælde vil det være lettest at trække svømmer og kajak længere ud, så man kommer godt fri af de stejleste bølger – sørg for at komme langt nok ud, så I ikke driver ind i brændingen, mens I laver entringen. En anden mulighed er at svømme ind til land med kajakken. Vælger du at svømme, så prøv at lægge dig op på kajakken, så du kan bruge kajakken som et surfboard og evt. hold fat i cockpittet, hvis det skulle blive nødvendigt. Pas på rælingsliner og andre snore, som du kan risikere at hænge fast i.
Er der ikke oppakning i kajakken, vil den ofte kunne vendes på en måde (se T-redning), så der kun kommer meget lidt vand ind, og man behøver derfor ikke at tømme den yderligere som ved fx X eller H-redning, men kan umiddelbart kravle op i kajakken med støtte fra en hjælper. Det giver mest støtte, hvis hjælperen lægger sin vægt godt ind over kajakken og holder fast i cockpitkanten eller omkring selve kajakken.

Når svømmeren skal op i kajakken, kan det gøres ved at ”hoppe” eller ”kravle” som i billedeserien herover.

Den anden metode, kan for nogen være en lettere metode at lave entringen på, da man ikke skal “hoppe op” på kajakken og benene ikke så let kommer til at “hænge” lodret ned i vandet. Metoden kræver dog noget mere af redderen da der skal holdes godt fast. Begge metoder er hurtige og effektive.
Svømmeren starter med at løfte et ben op i cockpittet, og ”ruller” op på kajakken, så man ligger på maven bag cockpittet. Herefter skubber man sig baglæns ned i cockpittet og vender sig, så man til sidst sidder nede i sædet igen. Under hele manøvren med at komme op i kajakken er det vigtigt at holde sit tyngdepunkt så lavt som muligt.

Den sidste metode kan også bruges i en noget nær bordfyldt kajak, hvor svømmeren sætter sig ind i kajakken mens redderne holder den på højkant (billederne herover) .
Redderen trækker så kajakken op på ret køl, og man kan begynde at pumpe vandet ud. Det tager dog lang tid og kræver ganske meget arbejde. 
Men kan svømmeren ikke komme op på anden vis, fx ved skade, kan dette være løsningen.