Langt det meste af en kajaktur bliver brugt på at padle fremad.
Et almindeligt fremadtag er derfor langt det vigtigste tag at mestre.
At lave et godt fremadtag, hvor du får mest muligt ud af de kræfter du lægger i taget kræver meget øvelse, før det sidder så meget på” rygraden”, at det forsat er et godt fremadtag efter nogle timer på vandet, når trætheden begynder at melde sig, eller når ydre forhold som strøm, bølger og blæst tager opmærksomheden.
Man bliver heller aldrig “færdig” med at kunne forbedre og optimere fremadtaget – det kan altid blive bedre, og det er godt givet ud, at træne det.
Her fremadtag med høj pagajføring
Grundlæggende skal kajakken trækkes frem gennem vandet ved hjælp af pagajen (det er ikke pagajen, der skal trækkes gennem vandet). Der skal derfor være fokus på at holde pagajen på en måde, så der er mest muligt modstand i forhold til trækretningen og dermed mest mulig fremdrift i kajakken. Det er derfor vigtigt, at bladet holdes vinkelret på trækretningen, så bladet ligger stabilt i vandet gennem hele taget. Jo mindre sprøjt og hvirvler, der kommer, jo bedre tag (forudsat at du altså også trækker båden fremad). Ved det grundlæggende fremadtag sættes pagajen som udgangspunkt i vandet omkring fødderne og føres i en lige linje langs med kajakken, til den når omkring hoften, hvor bladet tages op af vandet i en glidende bevægelse.
En simpel måde at kontrollere sit tag på er ved at holde meget løst på pagajen. Hvis ikke bladet forbliver roligt og på noget nær samme sted i vandet hele taget igennem (f.eks. drejer eller glider ud til siden), er taget ikke optimalt. Kraften i taget skal komme fra en rotation i skuldre, ryg og mave. Det betyder, at når du tager et tag i f.eks. højre side, er overkroppen vredet/roteret mod uret, så højre skulder er fremadrettet og venstre bagudrettet. Når højre blad sættes i vandet vrides/roteres kroppen med uret, så venstre skulder kommer forrest og højre bagerst når bladet tages op af vandet i slutningen af taget. Derved bruger du hele torso og måske endda også benene til fremadtaget. Du skal forsøge at sidde med kroppen roligt i samme let fremadlænede position, hele taget igennem så du ikke kommer til at ”pumpe” frem og tilbage med overkroppen.
Når du har god fornemmelse af basis fremadtaget, kan du prøve at føre bladet en anelse væk fra kajakken, når du slutter taget nærmest som en J-formet bevægelse. På denne måde kan du bedre bruge skuldrene i den sidste del af taget, i stedet for at slutte taget med at løfte pagajen op af vandet ved at bøje armene mere. Det er vigtigt, at du holder bladet vinkelret på trækretningen hele taget igennem, også når du slutter taget med at føre bladet lidt væk fra kajakken. Med en mere J-formet bevægelse, opnår du betydeligt mere kraft i slutningen af dit tag, hvor bladet vil forblive mere lodret (set fra siden) i vandet og derved forsat give fremdrift. Bøjer du armen mere end til ca 90 grader i albuen når du slutter dit tag, vil du løfte vand ved hvert tag og dermed miste en del energi, da det ikke giver nogen fremdrift.
Desværre er fremadtaget ofte noget, der sjuskes en del med i havkajakkredse. Netop fordi havkajakken som udgangspunkt er så stabil, som den er, kan man tillade sig en del fejl uden de helt store umiddelbare konsekvenser, som f.eks. en tur i vandet. Men på lidt længere sigt kan det afgjort betale sig at være omhyggelig med at tilegne sig en god grundteknik. Dels vil risikoen for belastningsskader, der kan være rigtig langsommelige at komme af med, være meget større, dels vil du bruge en masse energi uden at få særlige meget udbytte af det. Sidst men nok så væsentligt, du vil kunne padle under langt vanskeligere forhold med en god teknik.
Særligt overkroppens position ser ud til at være problemet for de fleste, hvor rigtig mange sidder som hjemme i sofaen, godt tilbagelænet. Andre igen sidder og falder sammen i ryggen, som på en dårlig kontorstol. Når ikke den grundlæggende siddestilling er i orden, vil det blive meget svært for ikke at sige umuligt at bruge ryg, mave og endda benene i fremadtaget. Derved bliver det alene armene, som skal gøre arbejdet, hvilket langt fra er hensigtsmæssigt.
En rigtig siddestilling afhænger af flere ting, først og fremmest skal kajakken være indstillet rigtigt. Du skal sidde fast og have støtte i lænden, så du ikke ”falder sammen”. Men selv om du får den støtte, du skal have fra kajakken, er det stadig vigtigt, at du bruger ryggen og maven til at holde overkroppen i den rigtige position. Prøv at kigge på, hvordan kapkajakroere sidder i kajakken. De er nød til at være meget omhyggelige med, hvordan de sidder, dels for overhovedet at kunne holde balancen dels for at få mest mulig fremadkraft i hvert eneste tag.
https://youtu.be/A5jrhxHSpoQ
Fremadtag med stejl/høj pagajføring
Nøglen bag et godt fremadtag er at bruge så meget af kroppen som muligt til taget, og flytte så lidt vand som muligt – så det bliver kajakken du flytter. Det gøres ved at roterer i overkroppen, mens ryggen holdes i samme vinkel gennem hele taget. På den måde kan man skubbe og trække med skuldre, ryg og mave, ja endda også skubbe fra med benene. Bladet sættes i omkring fødderne og tages op af vandet igen, når det er ca. ud for hoften, i en flydende bevægelse væk fra kroppen, så du bevare det optimale pres på bladet gennem hele taget.
En god øvelse (kun som øvelse) kan være at padle med helt strakte arme, hvor man derved bliver tvunget til at rotere i kroppen.