{"id":1063,"date":"2020-03-02T19:11:31","date_gmt":"2020-03-02T19:11:31","guid":{"rendered":"https:\/\/havkajakture.dk\/?post_type=article&p=1063"},"modified":"2020-03-02T19:11:31","modified_gmt":"2020-03-02T19:11:31","slug":"new-zealand","status":"publish","type":"article","link":"https:\/\/havkajakture.dk\/?article=new-zealand","title":{"rendered":"New Zealand"},"content":{"rendered":"\n
Juletur p\u00e5 Doubtful Sound, New Zealand 2006
<\/strong>Tekst og billeder: Jes Michaelsen<\/em><\/td><\/tr>
 \u201cDer er kun f\u00e5 omr\u00e5der i Verden som endnu ikke er betr\u00e5dt af mennesker. At et af disse omr\u00e5der skal findes i et civiliseret og udviklet land som New Zealand, kan synes utroligt, med mindre man selv har bes\u00f8gt det sydvestlige hj\u00f8rne af Syd\u00f8en. Forrevne, skarpe bjerge rejser sig op mod himlen. Mere end 200 regnvejrsdage om \u00e5ret sikrer, at ikke en eneste gren er efterladt bar og brun, mos og epiphytter d\u00e6kker hver en krinkelkrog. Skoven har en intens gr\u00f8n farve. Dette er et stort land\u2026 Den ene dag fredfyldt, et studie i gr\u00f8nt og bl\u00e5t, den n\u00e6ste melankolsk og t\u00e5get, med lavtliggende skyer der indhyller bjergtoppene\u2026 Et inspirerende sted, med sine granitskr\u00e6nter, h\u00e6ngende dale, jordsk\u00e6lvsforkastninger og tordnende vandfald.\u201d (frit oversat).<\/em>S\u00e5dan beskrev Charles John Lyttelton (Generalguven\u00f8r i New Zealand, 1957-1962) Fiordland regionen for cirka 50 \u00e5r siden. Han glemte at n\u00e6vne sandfluerne, men selv efter at have h\u00f8rt om deres enorme antal og aggresivitet fra kollegaer og venner (som i\u00f8vrigt ikke selv har v\u00e6ret helt derude), holdt vi fast i planen om at ro en juletur i Doubtful Sound og de tilst\u00f8dende arme.I Juli 2006 flyttede vi til Auckland i New Zealand. Jeg arbejder i et r\u00e5dgivende ingeni\u00f8rfirma og min k\u00e6reste arbejder via en hjemmearbejdsplads stadig for et dansk firma, samtidig med at hun driver et lille lokalt firma. Mit arbejde var selvf\u00f8lgelig en v\u00e6sentlig grund til at vi flyttede om p\u00e5 den anden side af Jorden, men \u00f8nsket om en mere afslappet livsstil, en l\u00e6ngere sommer og suver\u00e6n adgang til vandreture, alle former for klatring og alle former for kajakroning, bet\u00f8d ogs\u00e5 en del da vi traf beslutningen om at pakke alle vores ejendele i en 20 fods container og sende det hele ud p\u00e5 en 6 uger lang rejse fra K\u00f8benhavn til Auckland.Siden vi kom hertil, har vi mest v\u00e6ret p\u00e5 weekendture, men med verdens bedste kajakfarvand lige uden for d\u00f8ren, er det nu ogs\u00e5 iorden. Vi befinder os p\u00e5 den sydlige halvkugle, s\u00e5 sommerferien falder henover Julen. Generelt er vejret dog ret godt det meste af \u00e5ret, i forhold til hvad vi er vant til. Det f\u00f8lgende er beretningen om vores juletur p\u00e5 Doubtful Sound og de tilst\u00f8dende arme.Planl\u00e6gning<\/strong>
I m\u00e5nederne op til sommerferien 2006 fik vi langsomt styr p\u00e5 destination, rute, logistik og transport. Denne tur skulle v\u00e6re min f\u00f8rste l\u00e6ngere kajaktur. Jeg havde ikke tidligere pr\u00f8vet at ro med oppakning, eller ro rigtig langt, for den sags skyld. Heldigvis er min k\u00e6reste meget mere rutineret og hun stod derfor for en stor del af planl\u00e6gningen.Der er mange turmuligheder for kajakroere i New Zealand. Faktisk er der s\u00e5 mange smukke ture her i landet, at det er lidt et problem at vi ogs\u00e5 interesserer os for vandring og bjergbestigning, samt at vi er n\u00f8dt til at passe vores arbejder. Valget faldt i denne omgang p\u00e5 Doubtful Sound pga. ovenst\u00e5ende beskrivelse leveret af Mr. Lyttelton, og at det var det sted der at d\u00f8mme ud fra litteraturen var mindst kommercielt, hovedsageligt fordi det er s\u00e5 besv\u00e6rligt at komme derud.Doubtful Sound er langt fra alfarvej, s\u00e5 vi gjorde en del ud af sikkerheden. Tidligere (da jeg var ung og havde mere d\u00f8dsforagt) bestod min f\u00f8rstehj\u00e6lpskasse af en en rulle sportstape, og det eneste reperationsgrej jeg havde med, var 4 m gaffatape viklet om drikkeflasken. P\u00e5 denne tur medbragte vi reservepagaj, VHF-radio og en ordentlig f\u00f8rstehj\u00e6lpskasse. Det er selvf\u00f8lgelig noget nemmere at beslutte sig for disse sikkerhedsforanstaltninger n\u00e5r man ved at man ikke skal b\u00e6re det hele p\u00e5 ryggen, men set i bakspejlet, har den ekstra sikkerhed bidraget til at g\u00f8re turen til en st\u00f8rre nydelse \u2013 ogs\u00e5 selv om vi ikke fik brug for nogen af delene. Bare tanken om at skulle ro 40 km med en knust vingpagaj i h\u00f8je b\u00f8lger, kan \u00f8del\u00e6gge min nattes\u00f8vn.I forbindelse med planl\u00e6gningen viste det sig, at noget af det vanskeligste var at organisere transport fra Manapouri til Deep Cove, hvor kajakturen skulle begynde. Der er to kommercielle guidefirmaer der opererer med kajakture i Lake Manapouri og den inderste del af Doubtful Sound omkring Deep Cove og Hall Arm, og de var ikke specielt interesserede i at hj\u00e6lpe folk der ikke skulle p\u00e5 en af deres egne ture. Endvidere er der et kommercielt firma der tilbyder ture p\u00e5 en b\u00e5d i fjorden og et par af armene. De havde ikke mulighed for at fragte vores kajakker over Wilmot Pass. Den eneste mulighed for at f\u00e5 kajakkerne ud til Deep Cove, er at krydse Lake Manapouri og derefter k\u00f8re 22 km ad en privat grusvej over Wilmot Pass og ned til bunden af fjorden. Efter lang tids kommunikation med de to guidefirmaer, fik vi allern\u00e5digst lov til at tage med det ene af guidefirmaerne over Lake Manapouri og over passet.En lang k\u00f8retur<\/strong>
New Zealand er et forholdsvist lille land, men det tager alligevel noget tid at komme fra Auckland til Fiordland. Natten til torsdag f\u00f8r Jul, sp\u00e6ndte vi bilen under kajakkerne og trillede sydp\u00e5 ad SH1. De f\u00f8rste 100 km, til lige f\u00f8r Hamilton, er p\u00e5 motorvej, men derefter bliver det til almindelig landevej, der g\u00e5r gennem hver eneste lille by mellem Auckland og Wellington. Jyderne kunne l\u00e6re meget her. Der er forskel p\u00e5 \u201cneed to have\u201d og \u201cnice to have\u201d. Der er ingen grund til at anl\u00e6gge en motorvej, hvis der kun k\u00f8rer 100 biler p\u00e5 str\u00e6kningen om dagen, og man kommer faktisk hurtigt frem, selvom man ikke kan boltre sig i 3 baner.Undervejs sov vi et par timer i bilen, f\u00f8r vi ankom til evigt bl\u00e6sende Wellington, hvorfra f\u00e6rgen til Picton p\u00e5 Syd\u00f8en afgik. Da vi kom ud p\u00e5 \u00e5bent vand gik det op for os at det faktisk bl\u00e6ste rigtig meget. Vi d\u00f8bte efterf\u00f8lgende overfarten til \u201dDe tabte v\u00e6rdigheders overfart\u201d. Der var br\u00e6k overalt. Alle, lige fra sm\u00e5 asiatiske piger til store, stolte m\u00e6nd, sad og l\u00e5 med t\u00e5rer i \u00f8jnene og br\u00e6kkede sig. En ansat tumlede rundt og pr\u00f8vede at dele s\u00f8sygepiller og br\u00e6kposer ud inden det var for sent. Han var p\u00e5 en umulig opgave. Vi fandt en t\u00f8r plet bagerst p\u00e5 b\u00e5den, hvor vi lagde os til at sove indtil vi gik ind i Queen Charlotte Sound og b\u00f8lgerne aftog. Jeg var ikke p\u00e5 toppen og selv min k\u00e6reste, som er datter af en kaptajn og vant til store b\u00f8lger, syntes ikke at turen var behagelig. Desv\u00e6rre var der en bil p\u00e5 vognd\u00e6kket som ikke havde trukket h\u00e5ndbremsen p\u00e5 overfarten. Denne forglemmelse resulterede i at 5-6 biler blev bulet. Vores bil med glasfiberkajakker p\u00e5 taget stod lige ved siden af, men vi slap heldigvis for skrammer.Fra Picton trillede vi ned langs med \u00f8stkysten for p\u00e5 et tidspunkt efter Timaru at skr\u00e5 ind over Alperne mod Manapouri, hvortil vi ankom l\u00f8rdag eftermiddag. Manapouri er en ret lille by og guidefirmaet som vi havde arrangeret transport med, var nemt at finde. Vi bekr\u00e6ftede at vi havde en aftale dagen efter og indlogerede os p\u00e5 den n\u00e6rliggende campingplads hvor vi pakkede de dry bags vi skulle have med.Manapouri til Deep Cove<\/strong>
Turen fra Manapouri til Deep Cove var lidt besv\u00e6rlig, idet vi skulle have fragtet vores kajakker over Lake Manapouri p\u00e5 taget af en b\u00e5d, og derefter p\u00e5 en trailer, over et pas, til Deep Cove, som ligger i bunden af fjorden. Vi havde arrangeret transport med en af de ialt 2 turoperat\u00f8rer i omr\u00e5det, og heldigvis var vi meget organiserede med vores udstyr.Fra Wilmot Pass fik vi for f\u00f8rste og eneste gang et udsyn over fjorden. Der kom et hul i de lavtliggende skyer og vi kunne et \u00f8jeblik betragte det mytiske omr\u00e5de vi skulle ro i de kommende dage.Undervejs betragtede den lokale kajakguide mistroisk vores spinkle kajakker og kom med et par spydige kommentarer. Da vi s\u00e5 de kajakker han selv brugte til sit forehavende, forstod vi bedre hans attitude. Hans toer-kajakker vejer cirka 45 kg og er 80 cm brede. Vores enerkajakker vejer 22-25 kg og er 46-54 cm brede. Det siger vel alt, at hans guidede ture fik tilbagelagt 12 km p\u00e5 en god dag, mens det viste sig at vi roede cirka 40 km om dagen.Vi blev sat af i Deep Cove. Der var ikke voldsomt mange sandfluer i Manapouri, men i Deep Cove begyndte vi at forst\u00e5 hvorfor folk omtalte dem som en plage. Der var mange og de var aggressive. Heldigvis havde vi smurt os grundigt ind i 40% DEET mygge tamtam inden vi forlod Manapouri og myggenettene havde vi taget i lommen. Resten af turen var det at st\u00e5 oprejst ensbetydende med at b\u00e6re myggenet. Det skal dog bem\u00e6rkes at man generelt ikke st\u00e5r ret meget oprejst n\u00e5r man er p\u00e5 kajakferie.Doubtful Sound<\/strong>
Da kaptajn Cook i 1769 udforskede Fiordland, var han aldrig inde i fjorden. Da han kom til mundingen, syntes han, at forholdene inde i fjorden s\u00e5 tvivlsomme ud og han besluttede derfor at sejle videre. Han navngav derfor stedet Doubtful Harbour. Fjorden er senere navngivet Doubtful Sound af hvalfangere, som desv\u00e6rre ikke kendte forskel p\u00e5 en fjord og et sund. En fjord er en smal vig i havet med stejle klippev\u00e6gge p\u00e5 begge sider. En fjord er opst\u00e5et som f\u00f8lge af en oversv\u00f8mmelse af en gletcherdal. Bem\u00e6rk i\u00f8vrigt at Limfjorden geologisk set ikke er en fjord, men en kanal.Doubtful Sound er blandt andet us\u00e6dvanlig ved at fjorden best\u00e5r af to tydeligt adskilte vandlag. De \u00f8verste meter er ferskvand, som l\u00f8ber til fra de omkringliggende bjerge. Under ferskvandslaget findes et koldt saltvandslag med h\u00f8jere densitet. Saltvandet kommer fra havet. Forskellen i refraktion for de to adskilte vandlag bevirker at lys ikke kan tr\u00e6nge l\u00e6ngere ned end cirka 40 meter. Dette er \u00e5rsagen til at der findes mange dybhavsarter p\u00e5 den relativt lave dybde som Doubtful Sound har i forhold til oceanerne.Endelig p\u00e5 vandet<\/strong>
Efter den lange tur til Manapouri og den lidt stressende tur over Lake Manapouri og Wilmot Pass, stod vi endelig ved breden i Deep Cove og kiggede ud over fjorden. Vejret var ikke specielt godt og der var mange sandfluer, men bortset fra sandfluerne var vi alene og vandet s\u00e5 godt ud. Der var ikke en vind, men skyerne hang meget lavt og der kom nogle enkelte dryp. P\u00e5 det tidspunkt vidste vi ikke at det var starten p\u00e5 den byge der skulle vare n\u00e6sten en uge.Sandfluernes tilstedev\u00e6relse bevirkede at vi satte verdensrekord i at pakke kajakkerne, f\u00e5 v\u00e5ddragter p\u00e5 og komme p\u00e5 vandet. 30 sekunders turbo-padling og sandfluerne var v\u00e6k. Stille og roligt gled vi igennem vandet ud af Deep Cove. Det var som at ro p\u00e5 et spejl. Vandet er helt sort og der var ikke en krusning. Alle omgivelser spejlede sig i overfladen og vi fik n\u00e6sten d\u00e5rlig samvittighed over at lade kajakkerne sk\u00e6re igennem vandeoverfladen.Normalt siger man, at der helst skal v\u00e6re mindst cirka 3 meter vand under kajakken for at den glider bedst. Doubtful Sound er p\u00e5 det dybeste sted 434 meter dyb, hvilket vel m\u00e5 siges at v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt. Sandfluerne gjorde deres bedste for at hj\u00e6lpe os til at f\u00e5 roet en masse kilometer. De generer nemlig ikke p\u00e5 vandet, s\u00e5 vi tilbragte cirka 8 timer om dagen i kajakkerne, og fik p\u00e5 den m\u00e5de tilbagelagt en masse kilometer. Omr\u00e5det er ufatteligt smukt, og selv om vejret og sandfluerne ikke var specielt im\u00f8dekommende, havde vi rig lejlighed til at nyde naturen. Fuglelivet er s\u00e6rdeles rigt og vi s\u00e5 endvidere pingviner (som vel i realiteten ogs\u00e5 er en fugl), s\u00e6ler og delfiner. Sidstn\u00e6vnte s\u00e5 vi vel 8-12 gange og ved flere lejligheder p\u00e5 meget t\u00e6t hold.Juleaften<\/strong>
Det viste sig at v\u00e6re meget sparsomt med lejrpladser. P\u00e5 kortet havde vi udset os et par steder hvor man kunne g\u00e5 i land og s\u00e6tte et telt op. Da vi fandt de udvalgte steder i virkeligheden, viste de sig, bortset fra et enkelt sted, at v\u00e6re oversv\u00f8mmede. Den megen nedb\u00f8r gjorde det umuligt at s\u00e6tte telt op. Det ene sted hvor man kunne telte endte vi derfor med at bruge som udgangspunkt for en r\u00e6kke dagsture. Heldigvis l\u00e5 det centralt i arm-systemet og selvom det bet\u00f8d at vi skulle ro lidt ekstra afstande for at komme tilbage til teltet fungerede det meget godt. Vi kunne de fleste dage udnytte tidevandet b\u00e5de ud og hjem.Juleaftens dag roede vi op i bunden af Hall Arm. Vandet var blikstille, skyerne hang som s\u00e6dvanlig lavt og bortset fra et par yderst aggressive m\u00e5ger og et par springende fisk, f\u00f8lte vi os alene i Verden. Stilheden var enorm. Hall Arm er en smal og snoet gren af fjorden og det f\u00f8les som om man sidder i en spr\u00e6kke i jorden der kan lukke sig n\u00e5r som helst. Solen skinner ikke ret l\u00e6nge p\u00e5 vandet her. Alligevel er det utroligt hvor meget bevoksning der er p\u00e5 bjergsiderne. Det er som at ro inde i en regnskov hvor skovbunden er lodret.Det er faktisk muligt at g\u00e5 i land i bunden af Hall Arm. Selvom min bagdel og mine ben tr\u00e6ngte alvorligt til at blive v\u00e6kket, valgte vi at blive i kajakkerne og indtage frokosten siddende p\u00e5 vandet. Tanken om sandfluerne inde p\u00e5 land var for afskr\u00e6kkende. S\u00e5 hellere risikere at blive permanent f\u00f8lelsesl\u00f8s i den nederste halvdel.Juleaften fejrede vi under et myggenet med et dejligt m\u00e5ltid fryset\u00f8rret mad og kartonr\u00f8dvin, efterfulgt af fryset\u00f8rret \u00e6blekage og en fabelagtig kop kakaokaffe. Det m\u00e5 have set l\u00e6kkert ud, for sandfluerne stod ihvertfald i k\u00f8 udenfor nettet for at spise med. Vi t\u00e6ndte VHF\u2019en en enkelt gang for at se om der var nogen derude at \u00f8nske gl\u00e6delig Jul, men der var ikke et \u00f8re indenfor r\u00e6kkevidde. Gaverne sprang vi over, men det var alligevel en god aften.Crooked Arm<\/strong>
Vejret var fortsat ikke fantastisk, men p\u00e5 den anden side havde vi heller ikke forventet meget andet. Fiordland er, udover sandfluerne, kendt for at der falder cirka 7.5 meter regn om \u00e5ret. Vi s\u00e5 ialt solen i en halv times tid i de 5 dage vi tilbragte i Doubtful Sound.En af dagene brugte vi p\u00e5 at ro op i Crooked Arm. Her havde vi et langt stykke af vejen f\u00f8lgeskab af en flok bottlenosed delfiner. Crooked Arm er v\u00e6sentligt bredere end Hall Arm og bjergsiderne knap s\u00e5 stejle. Det silede ned hele dagen. Jeg tror aldrig jeg har v\u00e6ret s\u00e5 v\u00e5d f\u00f8r, men det var nemt nok at holde varmen, for der var en del modstr\u00f8m at sl\u00e5s med. Vi talte ikke meget sammen den dag, af den simple grund at det var umuligt at f\u00e5 \u00f8renlyd. Regnen hamrede mod kajakkerne og kasketskyggerne. Sammenbidte padlede vi det bedste vi har l\u00e6rt. Det var en lang dag og allerede ved middagstid begyndte jeg at gl\u00e6de mig til den varme og t\u00f8rre sovepose. Bem\u00e6rk at soveposer der kan lynes sammen er en fantastisk opfindelse.P\u00e5 turen tilbage til teltet, tog vinden meget til og for mit vedkommende var det tr\u00e6ttende at k\u00e6mpe for at holde balancen i s\u00e5 mange timer. En observat\u00f8r ville ved betragtning af vores ansigtsudtryk ikke v\u00e6re i tvivl om hvem der var den rutinerede og hvem der var begynderen. Jeg f\u00f8lte mig bogstaveligt talt p\u00e5 dybt vand. Det sidste stykke ind til lejren kr\u00e6vede fuld koncentration. De sidste 20 meter bliver der pludselig lavt og man skal holde tungen lige i munden for at navigere imellem r\u00f8dder og sten. At stige ud af kajakken p\u00e5 en v\u00e6rdig m\u00e5de kan v\u00e6re vanskeligt, n\u00e5r man har siddet i den i 8-9 timer. Det lykkedes dog at holde balancen p\u00e5 de sovende ben uden at v\u00e6lte og vi fik hurtigt t\u00f8jret kajakkerne til et tr\u00e6. Hurtigt af med v\u00e5ddragterne og ind i teltet uden at f\u00e5 sandfluer med ind i inderteltet.Secretary Island<\/strong>
De n\u00e6ste par dage fors\u00f8gte vi et par gange at komme ud til Secretary Island n\u00e6r udmundingen i det Tasmanske Hav. P\u00e5 kortet var der markeret en hytte og if\u00f8lge guidefirmaet som hjalp os fra Manapouri til Deep Cove skulle hytten stadig v\u00e6re der. Den var der ihvertfald da de var der sidst \u2013 tre \u00e5r tidligere\u2026 Ingen af gangene lykkedes det os dog at komme helt ud til hytten. Hvis den stadig var der, har vi v\u00e6ret cirka 500 m fra den, men for at komme det sidste stykke skal man krydse et stykke \u00e5bent vand. Begge gange m\u00e5tte vi vende om pga for kraftig regn og vind. Vi kunne ikke se Secretary Island forude paa grund af taage og vi turde ganske enkelt ikke kaste os ud p\u00e5 det \u00e5bne stykke uden at kunne se land p\u00e5 den anden side.P\u00e5 turen tilbage i fjorden mod vores velkendte lejrplads, efter det andet mislykkede fors\u00f8g, kiggede vi p\u00e5 hinanden og beh\u00f8vede ikke at sige noget. Det silede ned som s\u00e6dvanlig og vi havde f\u00e5et nok af at v\u00e6re v\u00e5de. Vi besluttede at forl\u00e6nge dagen med 5 km og ro hele vejen ind til Deep Cove og finde et sted at t\u00f8rre. P\u00e5 fem dage havde vi p\u00e5 meget t\u00e6t hold set s\u00e6ler, pingviner, delfiner og et stort antal eksotiske fugle. Vi havde roet i et fantastisk landskab og f\u00f8lt os som alene i Verden. Selv om det havde regnet meget, havde vi oplevet naturen fra sin bedste side, men alt godt f\u00e5r en ende. Vi ville t\u00f8rre.Deep Cove<\/strong>
I bunden af Doubtful Sound ligger der en havn og et par bygninger. Det er her turoperat\u00f8rerne starter deres ture. Der ligger ogs\u00e5 et par store turb\u00e5de som sejler turister rundt i fjordene. Vi var i omr\u00e5det henover Jul og m\u00f8dte s\u00e5ledes f\u00f8rst andre mennesker p\u00e5 sidstedagen da vi var p\u00e5 vej ind i Deep Cove.Der bor en familie i Deep Cove. De administrerer lejrskolebygningen. Da vi kom i land henvendte vi os hos denne familie og fik lov til at benytte faciliteterne i lejrskolen. Vi var de eneste der boede der, men t\u00f8rrerummet s\u00e5 efter vores indtog ud som om der boede 40 b\u00f8rn som alle havde v\u00e6ret i bad med t\u00f8jet p\u00e5.Omr\u00e5det omkring Deep Cove er utroligt smukt, is\u00e6r hvis man undlader at t\u00e6nke p\u00e5 at udl\u00f8bet fra New Zealands mest omtalte vandkraftv\u00e6rk ligger lige ved siden af. Vi gik en tur omkring bunden af fjorden inden vi fik et lift ud til Manapouri den f\u00f8lgende dag.Milford Sound<\/strong>
Fra Doubtful Sound gik turen nordp\u00e5. Planen var at ro en tur i Milford Sound, men da vi kom dertil og s\u00e5 forholdene, besluttede vi at tage en tur med en af de mange kommercielle b\u00e5de i stedet. Denne tur bekr\u00e6ftede blot, at vi gjorde fornuftigt i ikke at ro en tur der. Milford Sound er smukt, men det kommer overhovedet ikke i n\u00e6rheden af Doubtful Sound, hverken mht dyreliv, storsl\u00e5ethed eller st\u00f8rrelse. Det er til geng\u00e6ld MEGET mere kommercielt. Turb\u00e5dene sejler n\u00e6sten i en lang k\u00e6de, og over hele sundet kan man h\u00f8re b\u00e5denes guider orientere igennem store h\u00f8jttalere, om hvad man ser undervejs. B\u00f8lgerne der dannes fra turb\u00e5dene, vil g\u00f8re en rotur til en ganske stressende aff\u00e6re. Vi lod kajakkerne ligge p\u00e5 bilen og k\u00f8rte videre samme dag. Med sm\u00e5 afstikkere undervejs og en masse ophold rullede vi op ad vestkysten forbi Fox og Franz Josef gletcherne under Mount Cook. Nyt\u00e5rsaften fejrede vi p\u00e5 en campingplads i Okarito med endnu et dejligt m\u00e5ltid fryset\u00f8rret mad, kartonr\u00f8dvin og efterf\u00f8lgende g\u00e5tur langs vandet, mens solen landede i Australien.Abel Tasman<\/strong>
Vi tilbragte et par dage p\u00e5 vandet ud for Abel Tasman Nationalpark i den nordlige del af Syd\u00f8en. Vejret var fantastisk, og vand og strande meget fotogene. Vi var bestemt ikke de eneste i kajakker der (jeg har l\u00e6st et sted, at der er cirka 800 personer p\u00e5 vandet om dagen i dette farvand, og det tal virker meget realistisk), men hovedparten af de andre sad i meget brede og tunge udlejningskajakker. Vores kajakker m\u00f8dte mange misundelige blikke.Der er mange vandtaxaer i farvandet ud for Abel Tasman Nationalpark. Som tilf\u00e6ldet er med n\u00e6sten alle kiwier, farer der en dj\u00e6vel i chauff\u00f8rerne n\u00e5r de f\u00e5r en motor mellem benene. Desv\u00e6rre er de sj\u00e6ldent i stand til at styre maskineriet, og de mister al den omtanke og hensynsfuldhed, som de normalt besidder. En stor motorb\u00e5d der sejler for fuld kraft i en halvcirkel med radius p\u00e5 cirka 25 meter rundt om en, danner alts\u00e5 en ret kraftig b\u00f8lge. Vi havde en lille disputs med en af vandtaxi-chauff\u00f8rerne p\u00e5 den baggrund. Heldigt, at vi begge har l\u00e6rt at ro i b\u00f8lger.<\/td>
<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a>   <\/td><\/tr>
Marlborough Sounds<\/strong>
Vores sidste dag p\u00e5 Syd\u00f8en i denne omgang, brugte vi i Marlborough Sounds. Vi k\u00f8rte til Portage og roede en tur i en af de utallige fjorde i Marlborough. Vejret var godt og med en is i munden, sp\u00e6ndte vi for sidste gang bilen under kajakkerne, for at k\u00f8re mod Auckland.Vi kom med en tidligere f\u00e6rge end planlagt. Det bet\u00f8d, at vi kom med p\u00e5 en stand by plads og var derfor sidst ombord. De eneste pladser der var tilbage var p\u00e5 togd\u00e6kket, og adgangen dertil var via et jernbanespor. Meget interessant oplevelse, at bakke bilen med to skr\u00f8belige kajakker ombord, via en cirka 100 m lang jernbanebro i b\u00e6lgm\u00f8rke, og derefter parkere n\u00e6rmest inde under en godsvogn. Vi f\u00f8lte os skr\u00f8belige.<\/td><\/tr>
Evaluering<\/strong>
Det var min f\u00f8rste rigtige kajakferie. Det var h\u00e5rdt at skulle ro sig i form, men det var endnu h\u00e5rdere at skulle sidde ned 8-9 timer i tr\u00e6k hver dag i fem dage. Der er stor forskel p\u00e5 at best\u00e5 en entringspr\u00f8ve i en kajakklub og ro op og ned langs kysten i \u00d8resund til at ro 200 km i Fiordland. Jeg f\u00f8lte mig som en begynder inden vi tog afsted, men bagefter f\u00f8ler jeg at jeg godt kan tillade mig at kalde mig kajakroer. Turen p\u00e5 Doubtful Sound har givet selvtillid og erfaring.Fordelen ved at ro havkajak, er at man kan have ufatteligt meget oppakning med. Selv i vores relativt sm\u00e5 havkajakker, som hernede omtales som \u201dadvanced\u201d eller \u201dhigh performance\u201d havkajakker, er der rigeligt plads til at man kan have alskens luksuri\u00f8siteter med p\u00e5 tur. De kan selvf\u00f8lgelig ikke rumme det samme som en af de s\u00e5kaldte ekspeditionskajakker, hvilket efter min mening er et latterligt navn, for hvem gider tage p\u00e5 \u201dekspedition\u201d i noget der ligner en t\u00f8mmerfl\u00e5de? Bem\u00e6rk, at vi begge kommer fra en baggrund i Danmark med turkajakker, og derfor synes at vores havkajakker er lidt tunge i forhold til hvad vi er vant til. Det er dog de hurtigste havkajakker der er til at opdrive herude, og sammenlignet med hvad der ellers er p\u00e5 markedet, m\u00e5 jeg erkende at de er lette.Det gode ved s\u00e5dan en tur, er at man kun husker det positive. Glemt er fornemmelsen af at smyge sig ned i en kold, klam og v\u00e5d v\u00e5ddragt hver eneste morgen, de mange aggressive sandfluer, f\u00f8lelsesl\u00f8sheden i bagdel og ben, irritationen over at vi ikke kunne komme ud til hytten p\u00e5 Secretary Island og de hensynsl\u00f8se vandtaxaer i Abel Tasman. Selvom vi m\u00e5tte tilpasse planen hen ad vejen, var det en fremragende tur. Jeg tror ikke man finder s\u00e5 storsl\u00e5et og uber\u00f8rt en natur ret mange andre steder i Verden og at have den helt for sig selv er et stort privilegium.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Juletur p\u00e5 Doubtful Sound, New Zealand 2006Tekst og billeder: Jes Michaelsen  \u201cDer er kun f\u00e5 omr\u00e5der i Verden som endnu ikke er betr\u00e5dt af mennesker. At et af disse omr\u00e5der skal findes i et civiliseret og udviklet land som New Zealand, kan synes utroligt, med mindre man selv har bes\u00f8gt det sydvestlige hj\u00f8rne af Syd\u00f8en. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1064,"menu_order":40,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","format":"standard","meta":[],"issuem_issue":[73],"issuem_issue_categories":[],"issuem_issue_tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/article\/1063"}],"collection":[{"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/article"}],"about":[{"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/article"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1063"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/article\/1063\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1065,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/article\/1063\/revisions\/1065"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1064"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1063"}],"wp:term":[{"taxonomy":"issuem_issue","embeddable":true,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fissuem_issue&post=1063"},{"taxonomy":"issuem_issue_categories","embeddable":true,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fissuem_issue_categories&post=1063"},{"taxonomy":"issuem_issue_tags","embeddable":true,"href":"https:\/\/havkajakture.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fissuem_issue_tags&post=1063"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}